United States or Portugal ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg hører deres Fødder kradse i Frøsmuldet ... Jeg bliver staaende. Gennem Høduften mærker jeg pludselig den varme Lugt af noget levende. Det er et Menneske. Der er en der trækker Vejret dybt ... der er to ... jeg hører en svag Snøvlen. ... Forsigtig lister jeg ned igen. Det klukler, og en strækker sig, saa Straaene knækker. Jeg slaar Lugen til. Det regner igen og er blevet endnu mere mørkt.

Præsten hjalp selv vore Gjæster Tøiet paa, for at de kunde komme hjem i ordentlig Tid, og bad dem komme snart igjen. Og jeg hjalp den Lysblaaøiede Kaaben paa, og jeg sagde Farvel til hende, og hun sagde Farvel til mig, og hun satte sig op i Vognen, og Vognen rullede ud af Porten men jeg blev staaende alene tilbage. Ja jeg blev staaende alene det følte jeg ret.

Philosophen var fremstillet i hel Figur, staaende ved en langbenet Skrivepult, i den Grad duknakket og skutrygget, at man skulde tro, en usynlig Haand trykkede hans Ansigt ned mod Papiret; fra den lille graa Paryk strittede en Smule Haarpisk op over den høie kaffebrune Frakkekrave.

Der var ingen og lige stille overalt. Han aabnede Bagtrappedøren for at efter gamle Marie. Han hørte hendes Stemme nede fra Køkkendøren i Stuen. Hun talte med Pigen dernede, paa Vejen til Byen.... Han blev staaende lidt, med Døren paa Klem og lyttede. Marie talte om ham, forbedrende én af Fruens lange og lovprisende Historier, som hun bragte videre til alle Køkkendøre.

Det Tidspunkt indtræffer, da hans staaende Fraser ere opbrugte, hans gemene Viser forslidte, hans Kredit forspildt; da er det han tager fat paa en anden Maade ved Spirituosa søger han at erstatte Mangel paa Spiritualitet; han taler til enkelte svage Hoveder om slet Kost, faaer dem opsatte paa at klage, drikker sig fuld iland, skjælder ud, kommer i Bøien, i Straffebakken og ender maaskee med en Lussing.

Professoren blev staaende paa Tærskelen, smal og rank, i den lange, sorte Frakke: -Ja, fortsæt saa De, Doktor, sagde han og lukkede Døren til ... Lad Patienten kun gøre som han vil ... Og De kan skrue Gassen ned om Natten.

Ogsaa Fru Reck blev ivrig og talte om sine Møbler og Gardiner og Dørene, mens Fru Mogensen Hyttede Sølvkanden for at tegne et Udkast til de Reckske Stuer paa Fru Brandts Dug. Hun bad om en Alen. For Du maa jo dog ha'e Maalene, sagde hun, og Ida bragte Alenen, mens Fru Reck tog Maal, staaende op paa en Stol, passerende over Gulvene, opmuntret og spørgende Fru Brandt om gode Raad.

Han bød Frøken Friis paa et Glas Øl, som hun nød med opdraget Slør. Men pludselig sagde hun, paany ganske ophedet: -Frederik, hun havde flyttet Sengen midt frem i Lejligheden. -Ja, den bliver s'gu nok staaende, sagde den Stornæsede. ... Kate Mourier havde faaet den mærkeligste Vane. Hun vandrede op og ned gennem alle Stuer med begge Mynder efter sig.

Men er Damen vundet, gaar den ene af Herrerne paa nyt Rov. Andre Herrer blev staaende inde i Krogene.

Der lød Trin i Entréen af mange og tunge Fødder, og Døren blev sindig aabnet. Det var Pompadour fulgt af sine tre Sønner. Hvad Fanden har hun dem med for! tænkte Nils og sendte dem et bistert Øjekast. Goddag ... hilste Pompadour rolig og Velkommen til Ravnsholt! Sønnerne sagde intet; men blev staaende bag Moderen som en Livvagt. De var store, velskabte Mænd med strenge, alvorlige Ansigter.