United States or Tunisia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fru Overborgmesteren var knikset ned bag Peberkagerne og blev staaende i Nejningen: Hendes Højhed købte i Fru Hoftandlægens Barak. Fru Overborgmesteren havde født ti Børn til Verden. Hun fik det med Hold over Lænderne ved saadanne Lejligheder. Hendes Højhed havde aldrig været saa livlig! ... Hun talte længe i hver Butik, nederst i Salen....
Stift stirrende blev hun staaende, tavs, foran den højnede Grav. En Flagermus fløj forbi, og Moderen foer sammen. -Kom, sagde hun. Og da de kom ud, tog hun sig igen til Hovedet: -Aa, Tine lever de Døde? sagde hun og hun forsøgte at le. Nede langs Skrænten bag Muren hviskedes der og var der uroligt. -Aa, sagde Tine og lo: det er jo kun Karlene med deres Piger.
Lange Skygger lægger sig over Vejene. Jeg bliver staaende længe og ser efter dem. Der er kun Mørke foran mig. Jeg begynder at gaa. Natten er inde, Smaafuglene sove. Stilheden gør mig bange. Ikke engang mine egne Skridt kan jeg høre mod Mosset. En snigende Angst for at nogen skal volde dig Fortræd ... det gør ondt inden i mig. Min Hund kommer springende ned imod mig.
Professoren tog ham i Armen: "Stop lidt," sagde han, "De har svær Hast." William stammede. Professoren førte ham ved Armen hen til Vinduet, stillede ham op lige mod Lyset, saá paa ham, drejede ham, betragtede ham igen. "Godt," sagde han og slap ham. William blev staaende. "Ja, De skal naturligvis være Skuespiller," sagde saa Professoren. William rendte op og ned som en besat nede i Søgangen.
Og i samme Øjeblik saa man Røg og Flammer slaa til Vejrs henne i Hyttens ene Hjørne, hvor der laa en Bunke Papirsstrimler og visne Blade. Det er fra min Cigaret! sagde Clara bestyrtet og blev staaende stiv af Skræk og stirrede hen paa Ilden, der blussede lystigere og lystigere. Sluk! Sluk! skreg Karen og for hen mod Døren Lad os raabe om Hjælp!
Sofie blev staaende foran ham med sammenknugede Hænder, og pludselig sagde hun: -Saa er det rent galt. Og uden at vide det, mens hun var af Farve i sit Ansigt som Køkkenbordet, slog hun Døren i til Anretteværelset, hvor Kogejomfruen stod over Garneringerne. -Ja, nu ramler det, sagde Jægermesteren. Sofie svarede ikke. Det var, som stønnede hun ligesom Bornholmeren.
Fru Jürgens blev staaende hos Konferentsraadinden, lænet til sin Mand: -Ja, sagde hun, jeg har faaet Lov til at beholde ham.
-Jeg maa tale med Dem. Det har Hast. Og staaende foran Sengen, i en Strøm, uden at standse fortalte Priorinden alt. At hun havde sparet, og hvordan hun havde solgt og atter solgt.... -Men nu er der ingen Udvej længer.... Frøken von Salzen laa med lukkede Øjne. Hun virrede med Hovedet paa Puden. -Men #De# tilbød mig en Gang Der blev en Stilhed. Den gamle laa som før, som om hun intet havde hørt.
Fritz blev staaende med bøjet Hoved, til Baronen pludselig saá paa ham og stoppede med de Vilde for at gaa hen over Gulvet med sine runde Øjne ufravendt fæstede paa Glasset i sin Haand, som det var hans Ærgerrighed ikke maatte ryste. -Fritz, kaldte Hendes Naade, og Hr.
Naa, siger Du det ... Ja, det er der jo nogen , der skal være ... De Gamle havde stadig Sønnens Ungkarleværelse staaende i urørt Stand. Om Vinteren endogsaa opvarmet. Og hver Dag, naar »Fuldmægtigen« gik fra sit Kontor, besøgte han dem. Han og Fruen sad da gerne i en Hjørnesofa inde i »Værelset« og »talte gammelt«. Fader Seemann derimod deltog sjælden i Samtalerne.
Dagens Ord