United States or Palestine ? Vote for the TOP Country of the Week !
De gik ud sammen med Doktoren, og man hørte deres Skridt dø hen paa Gangen, til der blev ganske stille. Fru Brandt gik ordnende frem og tilbage hos den Syge, sortklædt, i sin brede Silkekjole, der knitrede: -Men man maa heller ikke give sig hen, sagde hun og tog op i Mandens Puder. Hun blev staaende et Øjeblik foran Sengen og sagde med den samme Stemme: -Nu skal Apotekeren overrække Stagerne.
Oberstløjtnanten blev staaende midt for Bordet og talte højere og højere om Hans Excellence Krigsministeren som Nerven i hele den patriotiske Bevægelse. Men Admiralen, der tilligemed Hr. Mourier havde siddet og set ud, som om de hørte efter, sagde til Mourier: -Men, hvorfor sagde De Nej til at gaa ind i Landstinget? -Ja, sagde Mourier, der vred lidt paa Kroppen: jeg véd s'gu ikke.
Han blev staaende foran Sundt med udstrakte Hænder: -Det er jo, som Ven Bastrup vilde rende bort med Mo'er, sagde han. Hr. Mølbom stod midt i Gangen med udbredte Arme; Tankeeksperimentet slog ham som et Brædt gennem Hovedet. Fru Mølbom tog sine Galosker af i Tavshed. -Og ingen vidste det, sagde Hr.
-Det har han glemt, sagde Hendes Naade. -Jeg fik dem af Georg, sagde Sofie, der stadig stod i Mørket. -Saa faa dem af Excellencen selv, mens Georg melder, sagde Hendes Naade, som den, der giver en Ordre. Sofie blev staaende endnu, skønt der ikke taltes mer.
Forst blev han staaende i Doren, laenge laenet til Karmen og rygende; indtil Tine sagde, med bojet Hoved: -Men vil Skovrideren dog ikke sidde? og rejste sig op fra Stolen. Men Berg satte sig hurtig, ligeoverfor, paa Kanten af hendes Seng. Bliv De dog siddende, sagde han. Det var Tinka og ham, der talte og mest ham.
Hun saa ham ikke mere. Atter Hjemkomst En gammel Mand med Pilgrimenes Hætte over Hovedet og en Muslingskal hængende i en Snor om Halsen naaede op paa Bakkerne søndenfor Graabølle; han foldede Armene om sin Stav og blev staaende lidt, saa ud over Dalen, Fjordarmen og de lave Høje. Det var Mikkel Thøgersen. Han kom igen hjem. Egnen var uforandret, men lavere, syntes han.
-Fritz, man maa have Luft. Og hun blev staaende og saa ud i den snetunge Dag: -Nu har de Engelsk. Hun tænkte paa det "Hvide Hus" derhjemme og paa Børnene, hvis Timetabel og Vej hun fulgte i sine Tanker fra Time til Time: -Og den Mindste kan ingenting, tænkte hun, og hun smilte. Hun hørte Faderen aabne og lukke sin Dør og gaa. Moderen saa op mod Skyerne.
Han blev staaende med Haanden paa Døren. Hun saá paa ham med sit Smil. Men i samme Nu havde Giovanni løftet hende op fra Jorden og sat hende ind ad Døren, som han slog i. Saadan noget havde Miss Alida dog endnu ikke været med til. Giovanni var fra Sind og Sans, det var en Vildskab det hele. For hans Lidenskab var fra den første Dag mættet med et hadefuldt Raseri mod ham selv og mod hende.
De graa Stuk-Søjler løftede sig stilfuldt og fornemt, bærende Loftets pompøse Ornamentur. Og med et virkeligt Smil i en Følelse af Beroligelse sagde Konferensraaden: -Dog et smukt Billede. Han blev staaende lidt, og i den samme Følelse, paa samme Tid af Beroligelse og Samhørighed, vekslede de alle Haandtryk her foran Salen og skiltes.
Til Gengæld søgte hans Tilhængere at dække den med Blomster. =Hermes som Lykkegud.= Forholdet til de døde er af dobbelt Art. Paa den ene Side vil man gerne beholde dem hos sig og venter sig alt godt af dem; dette gælder afdøde, man har kendt og holdt af. Paa den anden Side føler man en vis Uhygge ved dem; dette gælder de fjærnere staaende.
Dagens Ord