United States or Japan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg satte Ryggen imod Døren og mine Fødder mod et Oksehoved, stødte derefter saa kraftigt til, at Døren sprang op, og jeg styrtede baglænds ind i det andet Rum. Lyset røg ud af Haanden paa mig, saa jeg atter befandt mig i Mørke.
-Ja, Du ligner Dig selv, sagde hun og saá paa hans Ansigt. -Du ogsaa, svarede Faderen. Faderen stødte sin Stol tilbage, saa Moderen fo'r sammen. -Ja, Mahlzeit, sagde hun og rakte Marschalinden begge sine Hænder. -Küss' die Hand, svarede Marschalinden og langsomt førte hun Moderens dejlige Hænder op mod sine Læber.
Baron Preben, der stod midt i Stuen, ret op og ned man havde det Indtryk, at stødte man til ham med en Albu, vilde han falde sagde: -Hvem? og saá paa Excellencen med Øjne, der intet saá. -I, sagde Hans Excellence, der bestandig stod støttet til Stolen. -I har jo redet. -Ja, svarede Preben, der ikke vidste hvad han selv sagde.
Josefine, der stod ved Bordet og satte Tallerkener sammen, prikkede bagfra Ida paa Ryggen og vilde ogsaa klinke, i Smug: -Det er nu det første Glas, jeg drikker, sagde hun og hun havde Taarer i Øjnene. Karl kom hen til Ida og stødte sit Glas mod hendes: -Tak, sagde han. Lidt efter brød de op, men Ida vilde blive og hjælpe Frøken Helgesen til Natten.
"Og hendes Barn, lille Jack?" "Ok ja, den sølle Unge, som holdt saa meget af mig ," svarede Harris med et ondskabsfuldt Smil. Døde, pint til døde af denne Bøddel. Dick grebes af en uimodstaaelig Harme, et opblussende Raseri, en Trang til Hævn, som han ikke kunde beherske. Han sprang ind paa Harris, rev Dolken op af hans Bælte og stødte den dybt i hans Bryst.
Alle saa udefter, men opdagede kun en svag Krusning i Vandet. Saa stødte han mod Land, og Moderen trak ham op. Dette var „Støvlemandens“ store Oplevelse paa de hvide Mænds Skib. Allerede Dagen efter rejste han Syd paa til sin Boplads. Undervejs afleverede han alle de unge Kvinder, han havde laant.
Knuth rejste sig: Tak for idag, Frøken, sagde han og stødte sit Glas mod Idas. Der var noget underligt, ligesom af en Sprællemand over Knuths Bevægelser, naar han pludselig kaldtes ud af sin Aandsfraværelse. Ogsaa Karl stod op.
»Det kan gjerne være, Du ikke meente det saa ilde, men for mig har det været meget ubehageligt.« »Ja det er ikke værd at tale mere om den Sag«, sagde Andrea Margrethe, »skeet er skeet og lader sig ikke ændre. Men nu bør De smukt drikke paa Forlig og Broderskab.« »Nu som De vil«, sagde Corpus Juris: »paa Forlig og Broderskab fra imorgen af«, føiede han til, idet han stødte sit Glas imod mit.
Hermed stødte jeg mit Glas mod Emmys og Andrea Margrethes. Præstekonen lo saa mildt til mig, og Præsten rakte Præstekonen Haanden, idet han sagde til hende: »Jo Mo'er, den Skaal vil vi To drikke med. Thi Nicolai har Ret: den sidste Examen, jeg havde at bestaae, var den værste, og jeg takker Gud, at jeg ikke blev rejiceret.«
Saa maatte vi føle os for gjennem de lange Gange for at finde Veien og stødte idelig mod hverandre, indtil vi endelig kom over til Dagligstuen. Her maatte vi atter staae stille et Par Øjeblikke foran Døren, og derpaa sagde Andrea Margrethe: En To Tre! rev hurtig Døren op, og Alt var ganske mørkt derinde, kun et Par osende Lys laae nede paa Gulvet og udbredte et svagt Lys med deres rødlige Tander.
Dagens Ord