United States or South Korea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Folk puffede og stødte til ham, idet de myldrede ind og ud, brydende Kæden for at komme ud og hvile sig eller atter træde ind i Dansen, medens Kæden ustandselig svirrede rundt og rundt. Men han mærkede intet. Han bare saa og saa, slugte det med Øjnene. Se Skafferen, der staar dækket bag Kakkelovnen og skænker Brændevin i et Ølglas.
Nu gik der imidlertid pludselig Hul paa den; og idet han knyttede sin venstre Haand og stødte den angrebsvis frem i Luften, spurgte han: Vil Du tro, Far, at jeg kan tæve Carl Petersen? Herredsfuldmægtigen fôr sammen ved Forstyrrelsen: Jeg synes, vi blev enige om, at vi skulde ikke tale! sagde han saa.
De slog sig ned om Likørflaskerne, seende ud over mængden, glade og vædende Tungerne med smaa Glas. Adolf stødte sit Glas mod Bergs: Konsortiet leve, sagde han. Og han begyndte igen at lægge Planer om Koncerter, om Turnéer og om Sommerforestillinger med fremmede Kunstnere: September! Hvad taler De om September? der kan tjenes Guld i September, sagde han, det er de Rejsendes Maaned ...
Luften var saa blød der i Præstegaarden med sin Have, der stødte op Kirkegaarden, og de lave Stuer, hvor gamle Fru Holm altid modtog hende med et glad Smil. Den unge Præst spillede Violin.
Han stødte den fra sig med den venstre Haand, medens han Gang paa Gang jog sin Sabel gennem dens Krop, men det var først efter, at jeg havde pustet dens Hjerne ud med min Pistol, at dens Jernkæber slappedes og dens frygtelige, blodskudte Øjne slukkedes i Døden. Der var ingen Tid at spilde.
Men hvor hurtig jeg end var, var jeg ikke hurtig nok, for lige i det Øjeblik jeg kom, styrtede Pigen sig henimod Manden, der i samme Øjeblik hævede Armen og stødte sin Kniv i hendes Skulder. Den kunde imidlertid ikke trænge ret langt ind, for jeg slog ham i samme Øjeblik i Ansigtet. Han trillede om som en Kegle og laa et Øjeblik paa Gaden uden at bevæge sig, men han blev ikke liggende meget længe.
Hans Excellence stødte Krykken mod Bankierens Bord: -Men Du øser dit Guld af dine egne fire Fjæle, det vil jeg sige Dig. Konferensraaden var kommen op at staa, støttet til sin Krykke og sin højre og sunde Arm: -Det vedkommer ikke Dig, sagde han, og alt hans Mæle var næsten vendt tilbage.
-Frøken Ida ser ud, som slap hun ud af et Dampbad, sagde Karl. -Frøken Brandt spiller bedre end Du, sagde Fru von Eichbaum. -Ja-a. Naa, til Lykke, sagde han og stak, mens han plirrede med Øjnene, sin Haand med en oprakt Tommelfinger over mod Ida, som stødte sin Tommel imod hans: Til Lykke, sagde hun, og de lo begge to.
Pigen raabte og skreg. „Støvlemanden“ lagde hende ned i Bunden af Konebaaden, stødte fra Land og bad sin Moder om at ro til. „Den stærke Mand“s Datter laa i Bunden af Konebaaden og vrælede. Da de kom ud i rum Sø, syntes „Støvlemanden“, at det kunde være nok, og sagde: „Ro nu, du kommer saamænd nok hjem igen!“
Men de stødte på en Grund med dybt Vand på begge Sider, og der satte de Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt. Det var nu Stridsmændenes Råd, at man skulde ihjelslå Fangerne, for at ingen skulde svømme bort og undkomme.
Dagens Ord