United States or Norway ? Vote for the TOP Country of the Week !
Om han kunde komme til at tjene i Kongens Nærhed, sagde han sløvt. Han slog Øjnene ned igen og begyndte at gnide sig varligt i Hænderne ligesom en Betler, der staar ved Døren og kommer i Tanker om, at det er koldt, medens man henter Almissen til ham. Det var Ret! Gustav Trolle nikkede. Han spurgte, om Mikkel ønskede at komme mellem Skriverne, han kunde jo Latin. Men Mikkel rystede paa Hovedet.
De spadserede i Alléerne i Thiergarten. Charlot holdt altid Hugo Becker i Haanden. Han talte om sine Penge og om sine Rejser som en gammel Mand. -Hvor er dine Penge? spurgte Hr. Becker. -I Paris hos Charlot vilde sige sin Moder i Paris, gentog han saa. Fa'er sender dem til Paris. -Ja saa din Fa'er har dem. Charlot blev ved at fortælle, mens de gik Alléerne op og ned. Hr.
Jeg vil være alene med dig! Jamen, kære ... Helmuth næsten løb hen mod Chaiselonguen, hvor hun sad. Hans Hænder var knyttede. Gaar du? spurgte han. Eller skal jeg ? Og han lod sin tunge, kluntede Næve falde haardt ned paa hendes Skulder. Men Helmuth dog! sagde hun og rettede sig rask i Vejret. Er du forrykt? Ja! Ja! Men det er dig! Det er din Skyld!
Han var pludselig igen kommen til at tænke paa Elfenbensstaven, Familieklenodiet. Om han saa skulde vende op og ned paa hele Huset, vilde han have den med sig: Hvor er den Stok, min Onkel plejede at gaa med? spurgte han brydsk. Madam Henriksens Øjne fik et sky Udtryk: Det véd ingen, sagde hun I de Maaneder, Godsejeren laa syg, har ingen set den. Sludder! Jeg ta'r ikke herfra, før jeg har den!
Fru Line satte sig stille paa Stolen foran hans Seng og tog hans Haand; men slap den igen, da den var kold og vaad ... og tog den igen, da hun syntes, det var Synd, om han mærkede noget: Og hvad er det saa, der trykker, Jens Rasmussen? spurgte hun og bøjede sig frem imod ham.
Jens lod Skovlen synke: Er det din Fødselsdag, Johanne ...? spurgte han næsten mildt. Nejnej, nejnej! sagde han forfærdet. Det er sgu ogsaa ligemejet! lo hun op Naar bare jeg faar de Penge. Frem med dem! Jeg har ingen før Lørdag ... Hun gik ham truende ind paa Livet. Og da han igen gjorde Mine til at løfte Skovlen imod hende, greb hun den fat med begge Hænder om Skaftet.
»Ja jeg haaber, inden Dagen er omme«, tænkte jeg, men det sagde jeg naturligvis ikke høit. »Har De i Sinde at gaae i Kirke idag, eller bruger de maaskee ikke at gaae i Kirke om Søndagen?« spurgte Præsten. »Jo det bruger jeg dog.« »Ja man kunde jo ikke vide det Folk finder paa saa mange nye Skikke derinde i Kjøbenhavn.
Det er, som om alle Nydelser komprimeres her i Grønland! Det havde været en bevæget Dag i Dag med alle disse Masse-Kaffe-Gilder! Og min Ven lod Munden løbe. Saaledes sad vi en Times Tid. Da pludselig springer Mikael op og staar stiv og bleg foran mig. „Men hvad gaar der dog af dig, kære Frederiksen?“ spurgte jeg beroligende; det smigrede ham, at jeg tiltalte ham med hans Efternavn.
Den gamle Mand laa i Sengen; han hostede og havde lidt Feber. Hertz spurgte strax efter Minna hvorfor hun ikke var med? Vi mente, I var uadskillelige, tilføiede Fru Hertz. Det var godt, at de gule Persienner vare rullede ned; den Smerte, som dette Udtryk voldte mig, vilde ellers være bleven paafaldende.
Men han spurgte igen: -Bragte du Blomsterne op? Hun blev en Smule rød; Ja, jeg bragte dem. -Var der megen Sne? spurgte Lind igen. -Jeg ved ikke. Pludselig saa Ellen op: Men jeg lagde dem ikke paa jeres Grav, sagde hun. -Ikke paa Graven? han flyttede Piben, hvor Satan da? Hun saa lige paa ham: Jeg kastede dem ind i Hvælvingen, sagde hun.
Dagens Ord