United States or Western Sahara ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ved et Tilfælde kom jeg endnu en Gang til den lille Boplads, hvor Jonasine Amalie boede. Jeg var igen Gæst i hendes Hus, og de levede som sædvanlig af Ulke. Konen var endnu mere forkommen og sammenfalden end første Gang, jeg saa hende. Ved min Afrejse gik jeg op og spurgte, om der ikke var noget, jeg kunde hjælpe hende med.
Kun tittede et Stykke blegblaa Himmel af og til frem højt oppe over Træerne; og nede for Enden af Alleen glimtede fra et af Slottets Vinduer et lille, enligt Lys. Tør du gaa derind og raabe Hannibal tre Gange? spurgte Karen, da man kom forbi Stien, der førte til Straahytten. Næi ! sagde Kaninen afgjort. Hvis vi nu mødte ham? Lad være! sagde Frøkenen og greb Pigen i Armen.
-De Gamle er døde, sagde Hans Excellence, og, paa en Gang, spurgte han: -Hvor er Emmely? Fruen, der hele Tiden havde ventet Spørgsmaalet om Emmely for den syge Datter var Excellencens Yndling i Familien og i sin Forvirring bare havde spist videre, sagde: -Ja, Emmely ... -Er ude at ride, faldt en af Døtrene ind. -Med Preben, sagde den anden. -Jeg har sagt, hun maa ikke ride, sagde Hans Excellence.
Og der var, som om Forventningen blev tungere i Stuen ved dette Nej. Atter Tavshed. Fluerne summede under Loftet. "Du burde ta'e Flueskærmen, Nina," sagde Stella. "Det nytter ikke," Nina rejste sig, men uden at tage Skærmen, Fluerne blev ved at summe. Man fløjtede nede paa Gaden. "Er han der?" Stella spurgte uden at se op og trævlede hurtigt. "Nej." Og igen. "Ser Du ham?"
-Lad os gaa lidt, sagde Katinka. De gik ud af Estraden, et Stykke henad Vejen, hvor Musiken var døet hen. Katinka satte sig: Sæt Dem, sagde hun. Man bli'r saa træt. Der var saa stille i Skoven. Kun et Par løsrevne Toner kom nu og da henimod dem. De sad tavse. Huus rodede med en Pind i Jorden. -Hvor er hun nu? spurgte Katinka med ét. Hun sad og saa' ned for sig. -Hun? -Ja Deres Forlovede....
Saa har Frøkenen maaske endogsaa gjort Bekjendtskab med vor Litteratur? spurgte jeg.
Vil Baronessen ryge? Ja Tak! hvorfor ikke? lo Hendes Naade. Og du, min Engel? spurgte Mascani pludselig og holdt Cigaretpakken lige hen foran Ansigtet paa Fru Johanne. Far dog! sagde Clara uvilkaarlig. Din Far er saa spøgefuld i Dag! sagde Fruen. Hun rystede over hele Kroppen og var ved at græde. Saa fik Baronessen Øje paa en rød Plet paa Pastorens venstre Kind.
Nu tabte Nils Taalmodigheden og gik lige løs paa Sagen: Har Madam Henriksen nogen Mening om, hvilke testamentariske Dispositioner min Onkel har efterladt sig? spurgte han forretningsmæssig. Det kunde nok hænd's ... sagde Madammen.
"Men hvordan i al Verden skal jeg komme ind i Byen?" spurgte jeg forbavset over, at han kunde have glemt det, som jeg syntes var en meget haabløs Skranke, nemlig Muren. "Portene bliver lukkede ved Solnedgang og aabnes ikke før Solopgang." "De maa klatre over Muren," svarede han. "Men det véd De godt er ganske umuligt," sagde jeg. "Aldeles ikke," svarede han.
Hun tog sit Slæb til Side og gjorde Plads for Fyrsten, og da han blev ved at være taus, spurgte hun: Naa var jeg saa ikke smuk? -Ja De var smuk, sagde han. Der var atter stille. Fra Balsalen hørte man Trinene af den evindelige Vals og et Par Violintoner af en blød Takt. Pludselig reiste Fyrsten sig og skubbede Skodderne for Vinduet op.
Dagens Ord