United States or Saint Helena, Ascension, and Tristan da Cunha ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa gik Stella og Børnene om i en hvileløs Skræk. En Dag blev han endnu længere ude end sædvanlig. Maden havde ventet en Time, Tjeneren havde fire Gange spurgt, om han turde rette an. Og hver Gang sagde Stella med den samme fremkunstlede Ligegyldighed, mens hun saá ned: "Byfogeden er jo ikke kommen, Jensen." William stod ved Vinduet, bag Gardinet.
Corpus Juris gik hen til Pianofortet og slog et Par Accorder an. »Skal vi have en Sang?« spurgte han. »O ja, en Sang, en Sang!« istemmede Andrea Margrethe strax. »Kan De synge?« spurgte jeg. »Ja naturligvis kan vi synge«, svarede Andrea Margrethe ligesaa forundret, som om jeg havde spurgt hende, om hun kunde tale. »Hvad kan De da synge?« »Vi kan mange Slags Sange, vi kan de gamle Kæmpeviser.«
Mikkel blev hed i Hovedet. Tyve Aars besværlige og golde Soldatertjeneste blev til een Dag i hans Bevidsthed, han mindedes sin Ungdoms Ønsker som var det igaar. Om han ikke ønskede noget! Hvis han havde tænkt sig nogen spørge derom, vilde han i Tanken svaret: Alting. Det vilde han lige til nu, da han blev spurgt. Nu ønskede han intet. Mikkel saa slapt op.
Mikkel Thøgersen havde ikke sagt et Ord hele den dejlige Morgen, han sad i dybe Tanker. De nærmede sig hans Hjemegn, hvor han ikke havde været i over tyve Aar. Han havde ikke tænkt paa andet, siden han fik Besked om, at han skulde til Børglum. Bedst som han sad hensunken i sig selv, for han sammen i Saddelen. Ligger Moholm ikke paa denne Kant? havde Axel spurgt. Moholm. Jo.
De trængte sig ikke frem med dum, utidig Passiar og kaglende Vigtighed, med ørkesløs Udkrammen af ligegyldige og forvrøvlede Meninger. De ytrede sig, naar man spurgte dem, og blev de ikke spurgt, saa tav de. Han havde efterhaanden udviklet sin Smag for Læsning til det bizarre. Han læste ikke mere for det Livs Skyld, der rummedes i Bøgerne.
Dagens Ord