United States or San Marino ? Vote for the TOP Country of the Week !
Moderen gav sig til at tale om Ammer, mens Frøken Helene havde ombundet sig med et Koralhalsbaand og legede foran Lysthuset med Tyras. Med mange Smaahvin tog hun Afstand fra Konversationen. Saa sagde Moderen: -Nu leger vi. Og hun sprang op fra sin Bænk og vilde fange Helene. -Sidst, sidst, raabte hun. Tine fløj efter: -Sidst. Børnene kom frem bag Hækkene og løb med: -Sidst.
Lord Robert og jeg syntes at have Hundreder af Ting at sige hinanden. Jeg kan godt lide hans Stemme og han er saa fuldstændig sans gêne , at der slet ingen Vanskeligheder er. Da vi var færdige med Teen, var vi som gamle Venner. Hr. Carruthers blev mere og mere høflig og stiv, og til sidst sprang han op og ilede af Sted til Rygeværelset med sin Gæst.
Han sprang op ad Trappen, tre Trin ad Gangen, og før jeg kunde dreje Haandtaget paa min Dør, stod han ved Siden af mig. "Jeg véd ikke, hvad det er, der er ved Dem," sagde han, "men De gør mig gal jeg vil alligevel opfylde min Tantes Ønske! Jeg vil gifte mig med Dem og aldrig lade Dem komme mig af Syne hører De?" Aa, der kom saadan en underlig berusende Følelse over mig og den er der endnu!
Hun hørte Josefine, der bragte Aftensmaden og gik, og de Gamle paa Stuen, der begyndte at vende sig i deres Senge. Hun blev siddende, endnu et Øjeblik. Men pludselig raslede Nøglerne i Døren hos Kvinderne, og hun sprang ned med et Sæt, saa hun væltede Stolen: Det kunde være Professoren, han kom til saa mange Tider, og der var ikke tændt Lys.
Og han ruskede vredt to Staver ud af Stakittet, brækkede ind og kom som en Hjort hovedkulds gennem Buskene ind i Gangen. Tilvenstre for ham lød et let Skrig, han hørte nogen flygte, en Kjoles bløde Bulder, da sprang han til over Græs og Ukrudt, sporede mere end han saa, smuttede om et Træ og fangede hende. Han slap øjeblikkeligt igen og lod Armene synke.
Inde fra Land var der en, som sprang i Vand til Livet og vilde bjerge Sydvesten, men Skipperen vinkede, at det kunde være det samme. Og saa stod han da uden nogenting den hele Tid, vi var ude, det var flere Timer i Træk. Han er en Kærnekarl, det skal jeg love.
Han var bleg. "Tror Du jeg tør?" Og hans løftede Haand fo'r ind mod hendes Ansigt. Hun skreg. Men snart staaende op, snart i Knæ, blev han ved at slaa hende med knyttede Hænder, i fortvivlet Raseri. Raabte: "Skøge Skøge" og slog og slog. Saa rev han Døren op og sprang ned paa Vejen. Hoff og Høg havde stoppet deres Damer ind i en Droske og gik alene hjem over Halmtorvet.
Duroc nærmede sig i Stilhed og stod nu ved Siden af Skurken. "Jean Carabin!" sagde han. Baronen studsede, og Drukkenskabens Slør syntes at glide fra hans Øjne. "Jean Carabin!" gentog Duroc. Han sprang op og greb om Stolens Arm. "Hvad er Deres Hensigt med at gentage det Navn, min unge Mand?" spurgte han. "Jean Carabin, De er en Mand, som jeg længe har ønsket at møde!"
Og Rideknægten sprang til som for at gribe det rasende Dyr.... Men Fru Mona slog afværgende ud med Haanden og lod atter Piskeslagene suse ned over Castors Hals: Hæ i, hopla! Hæ i hopla! Hæi hopla! Hæ i i i ...! raabte hun og kastede sig i Ekstase bag over mod Hestens Kryds ... Hatten faldt af hende, hendes Haar løstes op, Pisken smed hun fra sig: Hæ i, hopla, Castor! Hæ i! Hæ i!
Han holder meget af at sove Dagen hen i en Rørholm. Pludselig dukkede "Halløj Mette" frem. Hun sluskede lige forbi mig med en mægtig Bunke Kvas paa Ryggen. Hej! Du ved, det er forbudt at sanke i de grevelige Skove. Skovrideren siger, at Vinden blæser Løvet bort, naar Grenene bliver taget. Næsten som en Hind sprang hun i Vejret og saa sig forvildet om.
Dagens Ord