United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nej, sagde han jeg er træt og gammel! Jeg skal sove! Og de lo haanligt op og forsvandt ... Men lidt efter saa han dem igen vrimle frem fra alle Rummets halvmørke Kroge. Og de kom denne Gang slæbende med store, tunge Bjælker, som de under Latter og Pludren lagde krydsvis hen over hans Seng.
Og deres Læber mødtes i et langt Kys ... William kunde ikke sove den Nat. Gerson pludrede i ét væk om Aftenen, da de klædte sig af, og William sagde "Ja" og "Nej" uden at høre et Ord af, hvad han sagde. Han gik rundt i Værelset og trallede og nynnede og kunde ikke finde Ro.
Med disse Ord trak Nikola sig tilbage til sit Værelse, og jeg lagde mig paa min Seng, men sandelig ikke for at sove. Hvorledes Nikola blev indviet. Saa snart jeg vaagnede den næste Morgen, gik jeg ind i Nikolas Værelse. Til min Overraskelse var han der ikke, og han viste sig heller ikke før omtrent en Time senere.
Jeg brød mig ikke mere om mig selv, jeg havde kun ondt af min lille Søster, der skulde lede efter mig. Men da jeg til sidst ikke kunde andet, sagde jeg bare til mig selv: „Naa, lad mig saa blot sove!“ Og saa lagde jeg mig ned. Det var lige i en Sø, kunde jeg mærke, men saa ved jeg ikke af mere.
Thi Gud bestemte os ikke til Vrede, men til at vinde Frelse ved vor Herre Jesus Kristus, som døde for os, for at vi, hvad enten vi våge eller sove, skulle leve sammen med ham. Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom I også gøre.
-Ja hvor? hvor? gentog Madam Bolling forvirret og hun fortalte, tonlost, gentagende samme Ord, i Saetninger uden Mening: -At hun var der ikke at hun var gaaet op iaftes og var der ikke hun vilde sove deroppe iaftes og nu var hun der ikke nu var hun der ikke ... -Saa er hun i Skovridergaarden, sagde Tinka og rev Sjalet om sig; hun rystede over hele Kroppen.
Frøken Sofie fôr gysende sammen. Fru Line lagde en Arm om hende. Fryser Du? Skal vi lukke? Nej ... Se, hvor smuk Gaarden ser ud! Ja ... Hvad tænker Mor paa ... lige nu ? Fru Line smilede: Paa at komme i Seng og sove. Og véd Mor, hvad jeg tænker paa? Nej ...?
Gamle Beate havde ligget i mange Aar paa sin Briks og ventet paa, at Døden skulde komme og tage hende. Det var saa længe siden, hun havde været ude, at hun nu kun ejede Sengetøj. Hun sad længst tilbage i Huset, bøjet sammen med korslagte Ben, og rettede sig kun ud, naar hun skulde sove. Hendes Øjne saa ikke mere, og Stemmen var bleven hviskende af Ælde.
Hun vaagnede ved, at Døren knirkede, og holdt sig for Øjnene mod Lyset. "Hvem er det?" sagde hun hurtigt, "hvem er det?" "Mig ..." Hun rejste sig op, saá et Øjeblik paa ham, lagde sig ned igen og sagde mat: "Er Du ikke gaaet i Seng endnu?" "Jeg kan ikke sove," sagde han og stillede Lyset fra sig paa Bordet. "Og jeg har lige drømt saa ækelt," sagde hun.
Hun begyndte at drikke igen, især om Aftenen for at forjage Søvnløsheden, der martrede hende, men hun følte ofte Væmmelse for Vinen. Lægen gav hende Kloral for at sove, og hun laa kun Natten igennem og talte høit med fremmede Stemmer, som raabte i hendes Øre. Til Tider frygtede hun for sin Fornuft.
Dagens Ord