United States or Palau ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men Resten af Dagen var de begge adspredte, og næste Morgen rejste Vennerne Gerson og William tilbage til Sorø. Et Par Dage efter kaldte Rektor øverste Klasse sammen efter Skoletidens Ophør. Man ransagede Samvittighederne uden at finde særlig sorte Pletter, og var Kl. 12. da man samledes i Lærerværelset, meget spændt paa, hvad Rektor kunde have at meddele.
De smaa, stikkende sorte Øjne i det ret kønne Ansigt for stadig hid og did rundt til Hovedbygningens Vinduer og Døre; medens de tykke behandskede Fingre nervøst pillede ved Kniplingerne paa det altfor elegante Overstykke; og hendes fede, posede Kinder blev rødere og rødere.
Alt er Rynker, Kødet visner under Huden og pludselig springer den sorte Ramme ud om Alderens Ynk et Glimt af de gule Ben, og Laaget gror sammen under en Regn af Jord. O, Jorden henter sine, den hvirvler dem omkuld og strækker dem endelangs paa sin Skal. Faa kun Hul et Sted paa dig, og dine Sideben skal svuppe mod Jorden, du skal smække mod Grunden som en Stolpe, hvis Rod er raadnet hen.
Inde fra Lillestuen skreg Bedstefaderen, og alle stod fra Bordet. Herluf løb op i deres egen Stue og gemte sig. Dér sad han i en Krog til om Aftenen, da Tanten kom op og sagde: Nu skulde han komme ned, Bedstefa'er var ikke mere vred. Men Herluf tog paa at hulke igen: han syntes, nu var først hans Moder rigtig død. Nede i Stuen sad de sorte Damer og hæklede om Lampen. Og Tiden løb.
Det gled nærmere og nærmere mod ham og blæste, saa det sved og flaaede i hans Ansigt og Bryst. Men han holdt sig fortvivlet fast og strittede imod. Først da Uhyret naaede helt hen til ham og stødte til ham med sin sorte, klamme Snude, opgav han Kampen, dukkede Hovedet ned bag Diget og sank tilbage i Elven.
Festen skulde tage sin Begyndelse Klokken ni, men allerede en god Stund forinden var alle Pladser omkring Bordene fuldt besatte af Ungersvende med deres Piger, der stampende og syngende forlangte Punch og Smørrebrød paa Melodien "Les lampions, les lampions". Paa Slaget Ni viste Blanqui sig, eskorteret af et halvt Hundrede amnesterede Kommunarder i hvide Blouser og sorte Silkekaskjetter.
Sognefogden gik og mumlede nogle Skriftsteder, han kunde fra sin Konfirmation. Moderen saá længe paa Ligets Ansigt. Saa dækkede hun selv Klædet til. Det laa saa højt over den store og lige Næse. Sognefogdens Kone havde ikke været inde. Hun gik paa sorte Sokker i sit Køkken. Da Moderen og Drengen kom ind i den forreste Stue, stod Bordet dækket. Det var fuldt af Mad. Konen gik om og bød.
Eieren bandede; Manden med de tærnede Benklæder ragede nogle løsnede Stykker ud med sin Hakke; midt i en Flænge af Stensaaret viste sig det sorte Spor af Minen. Der maa bores endnu en Gang, raabte han Eieren imøde.
Naar Clémenceau udbeder sig Oplysninger af Regeringen om, hvorfor en Politibetjent har pryglet en Kommunist ved en Gadetumult, eller naar Baudry d'Asson, Kammerets vilde Slagsbroder paa Højrebænkene, den unge Deputerede med det ligblege Ansigt, det store, sorte Rundskjæg og de altid ulmende Tendenser til Vesuveruption ønsker at vide, hvorfor der er bleven flyttet et Helgenbillede bort fra en Almueskole, saa er det strax en "grande séance" af allerførste Rang.
Og Thjodolf kunde tæmme den sorte Hingst, men der var Ingen, som kunde tæmme Thjodolf. Hans Moder græd saameget over ham, at hun døde af Sorg, men Thjodolf blev ikke mildere for det. Da Thjodolf var tyve Aar gammel, døde ogsaa hans Fader.
Dagens Ord