United States or Gabon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja, hun havde med Lidenskab kastet sig over Bibelen og Kogebogen samt Omsorgen for at faa sine Døtre gifte! Og skønt hun vel rimeligvis led ved sin Kærligheds og sit Ægteskabs Forlis, trivedes hun dog bravt og blev rundere og rundere Aar for Aar. Sorg og Ulykke skal jo, ifølge salig Falstaff, kunne puste et Menneske op som en Blære! De talte sjældent sammen, Hyrden og hans Hyrdinde.
Straf var den før, nu er den Dør til Himlens lyse Rige. Nu er din Død en Søvn Saa sød, al Sorg med den maa vige. Der var stille et Øjeblik. Saa lagde Konen Klædet over Ansigtet. Drengen hørte ikke Moderen sige saa meget som Farvel. Sognefogden gik med dem hen over Gaarden. Han lukkede Porten op og lukkede den i. Moderen og Drengen kom ud paa Vejen. Moderen talte ikke.
Underordner eder derfor under Gud; men står Djævelen imod, så skal han fly fra eder; holder eder nær til Gud, så skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede! Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse! Ydmyger eder for Herren, så skal han ophøje eder. Taler ikke ilde om hverandre, Brødre!
Og Thjodolf kunde tæmme den sorte Hingst, men der var Ingen, som kunde tæmme Thjodolf. Hans Moder græd saameget over ham, at hun døde af Sorg, men Thjodolf blev ikke mildere for det. Da Thjodolf var tyve Aar gammel, døde ogsaa hans Fader.
Hun bøjede sig ud af Vinduet. Man hørte Stemmerne fra Terrassen lige herop. -Der er dog smukkest ved Skovmøllen, sagde hun igen og vendte sig halvt til Hr. Overførsteren. -Jeg ved, Deres Højhed finder det, sagde Overførsteren. De tav lidt. Prinsesse Maria Carolina blev ved at se ud i Haven. -Der er jo Sorg i Skovmøllen, sagde Hr. Overførsteren. Hendes Højhed svarede ikke straks.
Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som en Dronning og er ikke Enke, og Sorg skal jeg ingenlunde se, derfor skulle hendes Plager komme på een Dag: Død og Sorg og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som har dømt hende.
Hvorfor havde han Sorg, Trækkene var mere egnede til Lystighed. Snakken gik, de fire Soldater begegnede Mikkel forekommende. Og Mikkel følte sig fuld af Tillid overfor disse Tyskere, der jo ikke kunde vide, at man kaldte ham for »Storken« inde i Byen.
Nina bragte Sofie i Seng og vendte tilbage til Dagligstuen. William havde skruet Lampen højt op og sad og læste ved et Bord lige ved Spisestuedøren, som han havde lukket op paa Klem. Han var pludselig blevet greben af en bleg Skræk for Døden, som laa ved Siden af ham, en Angst, som næsten dræbte hans Sorg.
-Hvor hun græd, sagde Moderen, hvor hun græd naar man bare havde kunnet faa Sjalerne af hende. Som om det havde bragt hende den Sorg nærmere. ... Moderen og den ældste Dreng skulde op og se Sognefogdens Søn. Det var ligesom der ikke hørtes en Lyd i Huset. Hunden gøede ikke og Fjerkræet var lukket inde. Sognefogden tog imod Moderen og Drengen i Døren. Han havde en sort Frakke paa og han sukkede.
Saa saá han paa mig med optrukne Øjenbryn. "Men vil De ikke forestille mig for Frøken Travers? Jeg ser til min store Sorg, at hun har glemt mig!" Jeg lo, og Lady Verningham forestillede os for hinanden; han satte sig ved Siden af os, og de begyndte allesammen at drikke Te. Lady Verningham havde et eget Udtryk i sine Øjne. "Robert, sig mig, hvad er det!" sagde hun.
Dagens Ord