United States or Barbados ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Det er de Saaret', der kommer, hylte Sofie, der lob frem og tilbage. Aa Herre Gud, aa Herre Gud det er de Saaret', der kommer. Sikket Tog sikket Tog! Hvor? hvor? raabte Tine hun var nede og tog i hende. Tine horte ikke mer. Hun lob ned ad Trappen, ud ad Vejen, bag hende skreg Baronen i Gaarden. Men Tine blev ved at lobe, henad Sonderborgvejen, forbi Ordonnantser, Bispens Karet, frem ad Vejen.
Nina rejste sig, gik med Hænderne paa Ryggen op og ned ad Gulvet. "Han kunde have sendt Bud," sagde hun. Sofie tørrede Øjnene med Linnedet, hun syede paa: "Vi kunde hente ham," sagde hun. Nina rystede paa Hovedet. Saa gik hun hen i Krogen og satte sig ned paa Puffen med Ansigtet i sine Hænder. Der gik nogen Tid, ingen talte.
-Naar Etatsraadinden kun er tilfreds, nejede Sofie Sofie Kokkepige kom aldrig længer i Rangforordningen end til Etatsraadinden, det havde hun nu kaldt Fruen i tyve Aar. -Ja, rigtig tilpas, Sofie, sagde Fruen. Gamle Sofie gik, og Konferentsraadinden satte sig, lidt træt, og saa' ind gennem sine kønne, stille Stuer. Det var Astas Hoved, som hun følte ind til sin Skulder.
Sofie gik ud og ind og serverede; i Kokkenet snoftede hun: Saa Skovrideren er kon det er Herlufs Ojn' det er Herlufs Ojn', blev hun ved. Men Lovenhjelm og hun smilte pludselig han har li'egodt en flot Figur. -At taenk' sig, de kommer der fra Dodens Mark, just direkt' fra Dodens Mark og er i god Behold Sofie gik ind og kom ud : -Jo, Lovenhjelm, han har en flot Figur, erklaerede hun igen.
Tine rorte Indmaden til de hvide Polser, mens Sofie, der var dobbelt saa "emballeret" som de andre og saa tilbunden om Hovedet, saa hun saa ud som en Haardtsaaret, haandterede Mandlerne, der skulde skoldes. -Vi Bysens Folk forstaar os ikke stort paa det Slagt'vaesen, sagde Sofie, der jo var fra Horsens. Hun stod mest og saa til, med Haenderne under sit Forklaede.
Men saa kom allerede det Efteraar, da din Moder blev syg. Du var henne hos os, kan Du huske, da Sofie kom løbende og ude i Gangen spurgte efter Dig. Du havde rejst Dig op fra Bordet og gik, uden et Ord, uden Farvel, bagefter Sofie, der løb hen ad Gaden. Du mødte Frøken Fischer og tog fat i hende og talte med hende og gik igen, hurtigere og hurtigere.
-Og det ved en da, sluttede Sofie og snoftede, hva' saa'en Korsel betyder.... naar'et til fornummes tre Gang'.... Tine talte ikke, og de blev ved at gaa frem i Morket. Hunden i Per Eriksens Gaard for op, og inde hos Jomfruerne Jessen vaagnede Moppen. -Ja, Gud hold' sin Haand over baade Herren og Fruen, sagde Sofie i en Tone, som kastede hun Jord paa dem begge.
Han gav William en stor Skefuld. Men efter nogle Ugers Forløb hjalp Sovesaften ikke mere. Høg fordoblede Dosen og gav ham to Store Portioner lige ovenpaa hinanden. Saa faldt Drengen i en slappende, død Slummer og vaagnede om Morgenen med blytunge Lemmer. Om Formiddagen, naar William og Sofie var i Skole, sad Nina alene hos Moderen.
Men da han var kommen derover, sagde han: -Jeg tror, jeg vil lægge mig lidt. Han havde Kuldegysninger og kunde næppe staa paa sine Ben. -Ja, Brandt, sagde Fruen, der badede Ida i et Vaskekar: Men Du maa op for at overrække Stagerne. -Ja, Mariane, sagde Brandt, der døsede hen. Vognene begyndte allerede at rulle frem nede gennem Indkørselen, og Sofie løb til og fra for at melde, hvem det var.
Hans Excellence gik ind i sin egen Stue og lukkede efter sig. Sofie stod derinde i en Krog: -Hvad vil hun? sagde han. -Hun skulde hun skulde gerne ha'e Penge: -Til Hendes Naade, stammede Sofie hastigt. -Hm, sagde Hans Excellence.
Dagens Ord