United States or Luxembourg ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tine laeste Datoen den 16. April. -Og hvem ved, hvem der om en Tim' drages med Doden, sagde Sofie. Tine vendte det forste Blad. Hun vidste vel knap, at hun blev ved at laese: Det Brev kendte hun; det var alle Ordene fra de gamle Breve dem, Fru Berg havde laest saa tidt. Her havde hver Saetning samme Klang, her stod i hver Linje alle de gamle Navne til Fruen.
Hun hvæsede og brummede over den som et Dyr; og Spyttet flød hende ud af Mundvigene. Ogsaa Maren og Johanne havde nærmet sig. Og de omstaaende Fruentimmers Ansigter blev rævespidse og agtpaagivende: Nu blev der Spas! Men Frøken Sofie rykkede Fru Line haardt i Kaaben: Mor skal gaa med, sagde hun nervøst straks! Jeg kan ikke holde ud at staa længere paa de Skøjter!
Ja, vi er her allesammen ... det var Anna, der talte Hvordan har Onkel det? Sæl Tak! Skidt! sagde den Gamle Kom helt herhen! De unge Piger gled hen til Sengen. Joachim strakte en Haand frem og fik fat i en af dem: Hvem er det ? Sofie ... Jeg synes, Du tuder, Tøs? Ser jeg ud, som jeg skal dø? Ja ... sagde Sofie og brast i høj Hulken.
Det viser følgende lille Tildragelse, som Sofie fortalte mig: Engang sidste Vinter, da hun en mørk Aften skulde hente Vand ved det fælles Vandsted, hørte hun Knirken i Sneen bag sig. Da hun vendte sig om, saa hun en Mand komme løbende efter; hun genkendte straks Emanuel. Hun blev bange, vendte sig om og raabte: „Nej, nej!
Paa Skorstenen, som ingen skottede, var Ilden gaaet ud, og Stormen tog i Bryggersets opslagne Dore, som vilde den slynge dem los fra de sitrende Karme under Kanonernes Larm. Tine kaldte og Stojen tog hendes Stemme. Sofie fandt hun tilsidst i Krogen ved hendes Seng, hvor hun sad, boret ind, med det hele Hoved viklet i et Lamasjal.
Du ved godt, at han ellers aldrig siger noget; men i Aftes hørte jeg ham dog sige til Tante, da de var ved at gaa i Seng Væggen ind til mig er saa tynd, at jeg kan høre hvert eneste Ord igennem at han syntes, de maatte kunne finde en bedre Mand til mig. Og Herregud, lille Sofie, vi er da ikke saa fattige.
Nej, lille Sofie, det véd I, jeg bliver helst hjemme ... og særlig da i saadan et Blæstvejr. Mor skulde engang spørge sine Kort, om Mor har godt af altid at sidde inde og svulme. Det var Frøken Frederikke, der talte. Fru Line slog smilende efter hende: Fy, din skidt Tøs, at gøre Nar af sin egen Mor! Jamen Frederikke har Ret, sagde Anna Mor sidder altfor meget stille.
Mor begynder at ligne Madam Nærup! nikkede Charlotte. Mor er dejlig! sagde Frøken Sofie og saa forelsket paa Fru Line Mor ligner en Enkedronning! Med Dobbelthage! supplerede Frederikke og trak sig uden for Skudvidde ... Men sandt var det, at der i de sidste Aar var kommet noget bredt og matroneagtigt over Fru Uldahl. Hendes længe bevarede ungpigeagtige Slankhed var forsvundet.
... Hun kom ind i Skovriderens Stue for at rydde op. Under Lampen i den aabnede Mappe laa Brevet til Fruen endnu det, han skrev og skrev paa og ikke fik afsted. -Heller ikke idag havde han faaet det sluttet og bort. Tine stod ved Lampen, blussende og lykkelig lukkede hun Mappen. ... Tinka skulde gaa, og Tine vilde Ude Sofie folge hende.
Den Syge virrede kun med Hovedet maaske var det en Flue og han sagde: -Skal I ikke over med Blomsterne ... -Det maa vi jo, sagde Fruen. Men Ida begyndte at græde inde i Stuen, fordi hendes Fader ikke skulde med: -Naa, sagde Fru Brandt og tørrede hendes Ansigt; men Barnet blev ved at smaagræde hen gennem Haven. Saa blev der fuldkommen tyst, mens Sofie sad og strikkede bag Døren.
Dagens Ord