United States or Svalbard and Jan Mayen ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Herregud, gaar de og klae'er hende, klynkede Sofie sagte med et eget tilfredsstillet Tonefald midt i Bedrovelsen. Hun fik Skoene af, mens Bollings lange Lallen lod gennem Huset. Hun sneg sig ind gennem Stuen og aabnede Salsdoren uden Lyd. Tinka og Gusta gik blege om i det saere Lys fra de mange Lagener. -Maa En se hende, hviskede Sofie skraemt og sky.
Han var ophidset og sogte Majoren, men han maatte vente og vandrede op og ned mellem de Unge, mens alle lyttede efter Stemmerne derinde og i Gaarden Soldaterne gjorde deres Dont uden at se og uden at taenke. Og midt under Forvirringen og Larmen spiste de og drak de, i Hold, mens Sofie bar Mad ind og Mad ud.
Sofie var i det Hele tilbojelig til at anerkende Yndighederne hos dem, "der kom lig' fra Dod'ens Mark". Tine lod Sofie snakke, hun talte ikke. Hun gik kun stille og lavede til til Maden, og naar Doren blev lukket op, horte hun nu og da Bergs Stemme.
Der var nogle Minutter ganske stille, man hørte kun de tre Søskendes sagte, undertrykte Graad. Saa rejste William sig og gik hen til Nina: Han tog Lommetørklædet fra hendes Øjne og kyssede hende. Sofie lagde Hovedet i Søsterens Skød, og de sad længe uden at tale. "Det er saa tungt," sagde Nina stille. Og lidt eller: "Imorgen har vi ikke mere noget Hjem."
Denne Syngen var i Aarenes Løb blevet ham en Vane. Frøken Sofie kom fra Foderloen som sædvanlig fulgt i Hælene af Tyrk. Hun standsede paa Tærskelen og lyttede smilende til Sangen. Og han skreg dette Omkvæd i den Grad splintrende falsk ud, at Tyrk bjæffede derved, og Frøken Sofie brast i Latter.
Hun kom forbi Sofie, der sad paa Huggeblokken og graed, sagte, uden Ord, og hun gik ind i sit Kammer, hvor det duftede af de gronne Bukkar og hvor de blaa Anemoner stod friskplukkede i Karmen. Hun tog Stjernedugen frem, som hun havde gemt til Side, og hun lagde den paa det lille Bord.
"Hvorfor græder Du?" spurgte hun; han saá op, bange og spørgende. Saa fortrød hun sit Spørgsmaal: "Det gaar nok over," sagde hun, "med Guds Hjælp." Sofie var den eneste, som intet forstod. Stella sad med hende paa Skøder og glattede hendes Haar med sine smukke Hænder. "Hun er lykkelig," sagde hun. Høg kom aldrig hjem til den bestemte Tid, de kunde vente og vente.
-Ja, sagde Ida, der først nu forstod, at det slet ikke var Christian fra Møllen; Enkemanden Hansen var ved Gasværket og han drak. Sofie, der blev ved at snøfte, sagde, som om hun forstod, hvad Ida tænkte: -Og det er jo ikke enhver, Ida, der ka' sidd' ene.... Ida saa paa hende. Hun vidste ikke selv, hvorfor hun fik Taarer i Øjnene. -Gid det maa bringe Dig Lykke da, sagde hun.
Paa hele Rejsen var William hensunken i en dump Sløvhed, der ikke tænkte, og han vaagnede først af Døsen, da han to Dage efter, tidlig om Morgenen, rullede ind paa Perronen i Horsens. Lige under Lygten stod Nina og Sofie med hinanden i Haanden, helt sortklædte, spejdende gennem Togets Vinduer.
Siden jeg hende først saae." Siden han saae hende , hvad saa? En haandskreven Visebog in Quarto , fordum tilhørende.... Jomfru eller Frøken? Aa, lad hende være Frøken.... Ane Sofie.... og saa en Stjerne i Stedet for Efternavn. Ambrosius. Jørgen. Peder Rasmussen . Her kan I nemmest slippe ind til Baronen. Bær Jer nu klogt ad og husk, hvad jeg har sagt.
Dagens Ord