United States or French Polynesia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Derpaa fulgte tre Karle med Høstleer, som de hvæssede, saa godt det lod sig gøre, i Takt til «Den tapre Landsoldat», der spilledes med fuld Kraft af Orkestret. Og saa kom den lange Hale af smilende, forventningsfulde Gæster, Mænd, Koner, Piger og Børn, to og to med hinanden under Armen eller i Haanden, som det nu bedst kunde falde sig.

Og alle smilte de forventningsfuldt. Da var det, mens han stod midt i Kredsen og stirrede rundt paa alle de smilende Ansigter, at han blev forvirret og standsede. Han havde glemt sin lyse Ide; han havde glemt, hvad det var, han vilde gøre. Men Ansigterne blev ved at smile.

Nej, lille Sofie, det véd I, jeg bliver helst hjemme ... og særlig da i saadan et Blæstvejr. Mor skulde engang spørge sine Kort, om Mor har godt af altid at sidde inde og svulme. Det var Frøken Frederikke, der talte. Fru Line slog smilende efter hende: Fy, din skidt Tøs, at gøre Nar af sin egen Mor! Jamen Frederikke har Ret, sagde Anna Mor sidder altfor meget stille.

Ida havde ikke hørt Døren gaa, men pludselig vendte hun sig, og Herren fra "A" stod paa Tærskelen: smilende stod han og saá paa dem begge. Fru Bertelsen løsnede sine Hænder fra Ida's, og gik hen mod Døren til Gangen. -Vil De ikke sige Farvel? spurgte Ida, og Fru Bertelsen saá ind paa "Salen", hvor Sønnen sad, sammenkrøben i en Krog, paa en Sengekant. -Nej, lad ham sidde, sagde hun.

Ja, nikkede han mildt de uskyldige Dyr! Og hun bøjede sig smilende tilbage, saa at hendes Nakke kom til at hvile mod hans Skulder. Hendes Øjne lukkede sig og hendes Læbe skælvede. Alex, min Konge, mit Liv! hviskede hun. Du har opvakt min Sjæl fra de døde! Og han bøjede sig henrykt og trykkede et Kys paa hendes Hjerte ....

"Da vilde jeg kun finde det naturligt," sagde hun, og Betoningen var meget alvorlig, ejendommelig dyb. "Vilde De?" det kom hurtigt, og han saá hen paa hende. Hun saa smilende op: "Saa havde jeg jo dog Ret." Vognen var ikke kommen, hun saá hen mod Porten, rystede lidt misfornøjet paa Hovedet og drejede saa ind ad en Sideallé ved Søen. William fulgte efter.

Og midt paa Gulvet stod vi, rødarmede og forskrækkede og smilende, og Fru Ferder løb rundt: -Gud, Fru Franck, Deres er nydelige, blev hun ved at raabe. Hun havde et aabent Brev Knappenaale fæstet foran paa sit Bryst for at gaa Ingas Toilette efter. Det dundrede paa Døren: Luk op, luk op. Det var Nina Stjernholm i sin Pelskaabe: -Godaften, Godaften!

Han havde langt, lyst Haar, blaa Øjne og et smukt smilende og mildt Ansigt. Bærplukkerne flygter over Hals og Hoved, men en af dem, en Tosse, vender sig om og ler. Aanden opdager dem og forsvinder lige ned i den bare Jord.

Og, som han selv i sin guddommelige Enfold sagde: Saa var han jo da Baron! Hun vendte smilende sit Ansigt om imod ham: Ja, hviskede hun og gengældte blidt hans kraftige Haandtryk Jeg vil være Deres Hustru. Men De maa tage mig med mine Skrøbeligheder og Mangler. Og husk, at jeg har lidt meget .... Den skikkelige Helmuth stirrede et Øjeblik paa hende, som om han ikke forstod, hvad hun sagde.

Det var, som om det store Maskineri arbejdede tungt i den kolde Tavshed: Portier'ens Klokke klang som en Ligklokke, Kelnerne styrtede sky og uden Smil om de ellers saa høfligt smilende Munde hen over Gaarden under Glastaget. Overalt i Huset blev Tale til Hvisken, Latteren frøs og døde bort.