United States or Zambia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun kunde ikke lide de ransagende Øjne, de gode Fruer fæstede paa hende. Det var, som om de vilde læse, hvad der stod prentet bag hendes korrekte, ladylike Fremtræden og blide, smilende Ansigt. Men ofte lod hun pludselig sin Hest sadle og red lange, ensomme Ture.

Da han var forsvunden, mumlede Kammerherren smilende: »Han vover saamæn det værsteOg han fik Ret. Kapitel II. Som Kammerherren havde oplyst, boede Panama Diplomaten i en yderst beskeden Bolig i Notting Hill. Man skulde ikke have troet, det var en Gesandtskabsbolig: Daglig- og Spisestue i et, og et Soveværelse ovenpaa. Det var det Hele.

Himlen var sort som en Pløjemark, men Sneen laa som en svag Lysning over Tagene, mellem Husene, ud over Marken og op over Fjældet. Larmen fra Dansestuen tabte sig mer og mer. Det var som om Mørket og Husene slog sammen bag dem. Men Sneen laa lys og smilende og glitrede skælmsk op over Fjældsiden foran dem.

"Jeg kan blive det hvis De nu gør Lykke ..." "Ja, men for Dem selv fra igaar," sagde Andersen. "Naa-aa ja det havde jeg næsten glemt." "Hvor De maa tænke meget paa andre." Direktøren var allerede kommet. Han modtog dem smilende, gratulerede William og talte i Begyndelsen kun med ham. Men han saá, mens han talte, uafbrudt hen paa Andersen. "Han er god," sagde han midt i en Sætning sagtere til Høg.

Jo, nikkede han smilende saa faar I da være fri for Lektierne ... Men ingen fæle Ord i Præstegaarden, Baby! formanede han. Det er nu ikke saa nemt at la' være, Onkel! forsikrede den lille alvorligt. Derpaa nejede hun hurtigt og skyndte sig mod Døren for at bringe den ventende Kanin Frihedens gyldne Budskab.

Da de havde bøjet det andet Træ ned paa lignende Maade, var de to Trætoppe kun nogle Fod fra hinanden, men I forstaar, at de hver for sig vilde fare tilbage i deres naturlige Stilling i samme Øjeblik, som Rebene blev løsnede. Nu forstod jeg den djævelske Plan, som disse Uslinger havde udklækket. "Jeg formoder, at De er en stærk Mand, Oberst," sagde Anføreren smilende, da han kom hen til mig.

-Ja, Deres Naade. Tjeneren gik. -Har Du set ham nu? spurgte Hendes Naade. -Nej. -Saa bliv her, sagde Hendes Naade og de ventede begge under de tændte Lys. Moderen var traadt ind til Hans Excellence, paa hvis Bryst Georg fæstede Storkorset. Da Tjeneren var gaaet, sagde Moderen smilende: -Hvor Du skal være fin! -Ja, vi skilter vel alle.

Saa en Aften sent, mindst som de venter det, er det susende Vejr der. Det rusker i Hoteltaget og piber gennem alle Korridorer. Om Natten kniber det at sove for Bølgebuldret og det hele Spektakkel, som fylder Luften. Det var svært, tænker de, saadan et Vejr midt om Sommeren. Om Morgenen sildig, naar de vaagner, synes de, at det er nogenlunde smilende Sommer igen, trods den megen .

Axel skubbede stærkt til den fremmede, som vilde han dog i det mindste have ham hen i Hjørnet, hvor der var mørkere, og den fremmede vaklede et Par Skridt stadig halvt smilende. Saa rettede han sig og strammede Brynene.

Fru von Eichwald bøjede sig over Hendes Naade og bad om de maatte sammenligne Indfatningen. Hendes Naade havde grebet lidt nervøst op om Kejser Nikolajs Brosche, næsten som om hun vilde skjule den: -Den skal ingen Skade komme til, sagde Fru von Eichwald smilende og med den samme Stemme. -Naturligvis, sagde Hendes Naade og Fru von Eichwald tog Broschen af.