United States or Israel ? Vote for the TOP Country of the Week !


Maria Carolina smilede mod sin Villie, mens hun satte Napoleons Blækhus tilbage i sit Skab. Og mens hun smilte, følte hun den dybeste Smerte, hun havde følt i hele sit Liv. -Ja, sagde hun, han havde det med i Rusland. Hun vidste ikke, hun havde talt, før hun hørte Lyden af Sætningen, der kom tilbage til hende ligesom langt borte fra.... Hendes Højhed tog en lille Guldstav i Skabet.

Minna betragtede mig uafbrudt, saa hendes Blik undertiden bragte mig ud af Fatning, hun smilede ogsaa bestandig, men undertiden paa en Maade, som om hun tænkte paa helt andre Scener. Undertiden lo hun, ja hun drillede mig endogsaa lidt med de engelske Skjønheder. Aa hvad, udbrød jeg lidt ærgerlig Skjønheder! jeg har Ingen seet, der var saa smuk som du.

Hun forsøgte slet ikke paa at arbeide. Men undertiden kunde hun pludselig vaagne af sit Blund, og hun havde glemt alt hvad der var sket. Og hun laa og smilede ved en Erindring om sin Kærlighed. Hun kunde nævne hans Navn saa blødt og længe. Men paa en Gang huskede hun, og med et mat Suk faldt hun tilbage i sin Bedøvelse. Der kom imidlertid en Tid, hvor hun vaagnede helt.

Skæret fra Ilden faldt paa hendes Ansigt, saa det glødede, Straalerne legede med hendes Lokker. Han lagde Armen op om hendes Hals, og hun saá ned. "Barn," sagde hun. Saa smilede han for første Gang. "De ligner Kamilla," sagde han og lagde Hovedet ned igen. "Jeg vil spille lidt for Dem," sagde Grevinden, "lidt inden The."

Altsaa agerede jeg forklædt og maskeret den fortrinlige Stanton og fik dem alle uden Gnist af Mistro til at tro, at jeg var det. Først, da Betjentene vilde luske af med Bestikkelsen, gav jeg mig til Kende for alle tre Gentlemen.« »Jamen, hvordan? Hvordanskreg man op. »Hvordan vilde De faa pudset Broderen Tyveknægten derop, naar De slet ikke #var# hans BroderDetektiven smilede.

Agnes Linde fik saadan en hel anden og mild Stemme, naar hun talte om ham. "#Manden#" kaldte hun ham. Katinka sad og saa' paa hende, som hun sad med bøjet Hoved og smilede. -Og saa tviner man, sagde Agnes, Utyske, fordi det er, som det er og saa er #dette# maaske det bedste, man faar.... -Ja, sagde Katinka og blev ved at se paa hende.

Det hele var præget af en tavst bønfaldende Resignation. Hun havde lukket Døren, trukket ham ind til sit Bryst og sagt: "Hvor Du kommer sent." Han smilede svagt. "Tak," sagde han. William talte lidt, sad kun og hørte. Nina syntes, der var noget saa skrøbeligt ved ham, og hun behandlede ham som et Barn, man forkæler.

Jeg talte næsten ikke, de blev ved med at drille hinanden, og Lord Robert spiste Størstedelen af en Tallerken Smørrebrød, som stod i Nærheden. "Jeg er Pokkers sulten, Lady Ver!" sagde han. Hun smilede til ham, hun kan øjensynlig meget godt lide ham. "Robert, De maa ikke bruge saadanne Ord her," sagde hun.

De blev ved at komme ned fra Bjærget i en uendelig lang Række, nogle smilede, andre lo. Alle lignede de Susanna, og dog var ingen af dem hende. Da Mikkel vaagnede hen paa Eftermiddagen, huskede han Drømmen tydeligt og foruroligedes af den. Det bares ham for, at han aldrig skulde komme Susanna nærmere, skønt han følte, at hun var hans Skæbne.

Og længe hørte hun efter de samme Ord, og hun saa hans Ansigt og hans Øine, og hun saa hans Læber mens hun smilede. Ja hun tænkte paa ham. Og naar hun reiste sig fra Puden og støttede sig paa den hvilende Arm for at slukke sit Lys, da kom tilsidst et Smil, et Ord eller et af hans Kærtegn, og hendes Ømhed dvælede endnu derved. Et Kærtegn.