United States or Venezuela ? Vote for the TOP Country of the Week !
-De store Beslutninger, Fritz, er vel altid Frugten af de lange Tanker og de smaa Ting. Faderens Ansigt sitrede: -Og Du? sagde han og hans Stemme kunde næppe høres: -Kan Du aldrig blive glad? Moderen vendte et Nu det skønne Ansigt imod ham: -Havde Du elsket mig, om jeg kunde det, sagde hun. Og Faderen gik. Moderen rejste sig. Taarerne vilde til at bryde frem af hendes Øjne. Men hun betvang dem.
-Naa, sagde Gerster, de taler vel ikke bedre om os. -Nej, sagde Fruen og sukkede: du har Ret i det, og hun gav selv i en vis hyggelig Tone, en lille Historie om en Kollega tilbedste. Man talte i det hele frit hos Gersters selv om de nærmeste Venner: Man kan jo sé de smaa Svagheder, sagde Fruen, som havde hele ProvinsSelskabets Skarpsyn for Smaating.
Jeg vilde have hende helt, ønskede at have seet hende som Barn, forestillede mig, at hun forlod sine Legekammerater for at komme hen og slynge sine smaa runde Arme om min Hals, hvis der var en Præexistens, syntes jeg, at man skyldte mig ogsaa den, og ikke saa meget som hendes første Ungdom eiede jeg!
Arrangementet, det hele; han havde selv skrevet smaa Vers til Kotillon, havde hængt over Moder, naar hun blandede Biskop og skar Smørrebrød ... Saa den næste Morgen, da Ballet var forbi, og han vaagnede i sit Værelse, hvor de havde stillet en Mængde Møbler sammen hulter til bulter i Travlheden, saa havde han følt sig saa skrækkelig led og tom, og han havde vendt sig i Sengen og drejet sig og buklet sig ind i Tæppet for at undgaa det, som kom ham nær, noget ubehageligt, en tom Fornemmelse
-Men der skulde være et Par Børn, sagde Fru Linde, naar hun om Aftenen travede hjem fra Bais med Pastoren ... De velhavende Folk som havde Raad til det. Det er Synd og Skam, at de skal sidde dér ensomme hen.... -Gud giver Liv efter sin Vilje, min Pige, sagde Præsten. -Ja, Guds Vilje ske, sagde Fruen. Præstens havde haft ti Børn. De syv havde Herren gemt som Smaa.
Dog hvor iler Du hen, min Hu, som bevæget af Stormen? Spar Din Taare en Stund; sødere rinder den da. Midt i August følte jeg mig endelig stærk nok til at tiltræde Hjemreisen . Jeg fik dog endnu af og til smaa Feberanfald, og mit Udseende var ikke det bedste.
Jeg kan nu ikke nægte, at det er en af mine Svagheder, at jeg gjerne vil vise mig for Alle fra saa fordeelagtig en Side som muligt, i hvilken Hensigt jeg benytter mig af allehaande smaa uskyldige Midler.
Saa gav vi os til at undersøge de Ting, vi ønskede, med saa stor Hast som muligt. Der var smaa Glas, antike Pergamentrecepter, tusind Slags Vædsker og endelig i en Jernkuffert en lille Bog, der var skrevet paa Sanskrit og meget fint indbunden.
-Jo, Lund, det véd jeg godt, for der var jo saa mange, og de smaa maa passes og saa løber de større ... Men det er alligevel saa underligt, naar de blot ser, at man gør, hvad man kan, og man saa li'esom altid har lidt Glæde at dele med dem i det daglige. -Ja, sagde Lund.
Lange istemte Mængdens lange »Aa aa«, da de sidste Gnister faldt. Rundt om dem laa nogle Øjeblikke kun et vidt Mørke, fyldt af Mængdens Mumlen som af en Susen, op mod den stille, lyse Basar. Midt i Mørket løb de smaa Lys af Fyrværkernes Lygter og kastede hoppende Skær over Fyrværkeriets store Galgen-Skeletter. Numer fulgte paa Numer.
Dagens Ord