United States or Togo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han sprang op med et Sæt, satte i at gaa stærkt, virrede uafbrudt med Hovedet som i Legemssmerter, gned sine Hænder, saa det gjorde ondt Men nej fremad maatte han gaa, slippe kunde han ikke.... Man løj aldrig saadan for sig selv. Og der var jo ogsaa dem, der troede. Kamilla og Professoren, de troede begge, og de saá klart.
"Jeg vil have fat i ham," skreg han, "han skal ikke saa let slippe fra mig!" Det var jo meget godt, men det forekom mig, medens jeg sad paa en stor Ost og spiste min Aftensmad, at min unge Ven tænkte for meget paa sine egne Familieanliggender og for lidt paa den Klemme, han havde bragt mig i.
"Havde vi blot haft dem endnu et hundrede Mil længere inde i Landet, saa . Men de skal ikke slippe fra os alligevel!" "Ja, bare og bare! Men den gik nu ikke længer, forstaar du. Jeg kunde jo tydelig mærke paa min unge Ven, at han havde den inderligste Lyst til at sende mig en Kugle i Livet ved første Lejlighed. Og den Slags Konfekt kan min Mave nu engang ikke fordøje.
Kaptajnen begyndte at lytte til mit Raad, men Styrmanden, som var bleven staaende ved Døren, bemærkede igen, at de nok skulde slippe ud selv, og derpaa sagde han rent ud til sin Fætter Kaptajnen, at han skulde skamme sig, og det var en net Historie, naar han kom hjem. Men saa spruttede det onde Blod op i Kaptajnen, og hen mod Styrmanden foer han for at lange ham én ud.
Fjældmanden kom ikke, og vi forlod Hulen, efter at han først havde fyldt Indgangen til med store Sten. „Nu maa du selv om, hvorledes du vil slippe ud!“ vrængede han, da han gik. Vi gik nu ned ad Fjældet. Anase sagde ingenting; naar jeg spurgte ham om noget, svarede han ikke engang. Saa standsede han med eet og saa igen op mod Hulen, der gloede paa os som et stort Øje i Fjældet.
De pumpede Vandballasttankene læns nu, saa skulde de nok slippe ud ved egen Hjælp. »Den gaar aldrig,« advarede jeg. »Om vi faar en Smule Vind, risikerer De, at Skuden bliver slaaet i Smadder. Og saa bliver det galt med Folkene ogsaa, at faa dem i Land.
Der var Øjeblikke, hvor han næsten fordømte den som Galmandsværk og følte Undseelse overfor sig selv, fordi han i Alvor havde givet sig af med den. Men saa kom den igen med større og større Styrke: den vilde ikke slippe ham, den aad sig ind i hans Liv. Vanskelighederne syntes mindre og mindre uoverstigelige, og den Dag kom, da han kunde begynde paa den praktiske Udformning i Laboratoriet.
Han pleier jo van at indfinde sig strax efter Bordet, for at haspe sit Gratulations-Carmen af. Nu skulde han komme, saa havde vi det at forslaae Tiden med. Kammerjunker! Sørg I nu blot for, at han bliver kaldt herop. Abigael . Ak, Papa! kan vi ikke slippe for de kjedsommelige Gratulationsvers? Baronen . Vist ikke nei, Barn! det er nu engang Skik og Brug.
Saasnart jeg kunde slippe derfra, ilede jeg hen til den gamle romanske Kirke med antike Søiler opstillede paa liggende Løver og Prædikestolen smykket med gamle Mosaiker, og derfra høiere op endnu til Toppen af Bjerget, hvor man fra de maleriske Ruiner af Theodoriks Borg har en mageløs Udsigt over Middelhavet. En lignende Scene fra Civitella har Lundby tegnet, se K. Madsen, Lundby S. 165.
Over Kosten klagedes der aldrig siden. En passende Frihed bidrager naturligviis meget til et godt Humeur og Tilfredshed blandt Mandskabet. Intet er derfor naturligere, end at Enhver, naar Skibet kommer til Land, ønsker at slippe lidt ud af Buret, og selv Nydelsen, som en "Landlov" paa Grund af det Nye og Seeværdige afgiver, forhøies ved den Følelse af privat Frihed, som Landgangen medfører.
Dagens Ord