United States or Faroe Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


De roede en Stund udefter, derpaa forsøgte de at holde sig mod Strømmen, men den var dem for stærk, Kræfterne blev unyttigt spildte, Storm og var ogsaa imod, ingenting hjalp, de drev uhjælpeligt agterud. Da de havde slidt en Timestid og ikke sansede, hvorhen de kom, begyndte Modløsheden at spire iblandt dem.

De svarer ham med høje Tilraab, og en Dreng bøjer sig ned, tager en Sten og kaster den efter ham. Jeg staar paa Vejen, da han kommer forbi. Den hellig Isak. Saa sølle han ser ud i Solskinnet. Frakken er slidt og Bukserne lasede, Haaret og Skægget filtrer, og han humper afsted. Frosten har været stræng. Han har maattet svøbe tykke Klude om Tæerne. Jeg hilser ham.

Fenger! begyndte han De undrer Dem maaske paa denne Tid det kunde have Udseende af naa, hvorfor ikke være ligefrem: jeg har passet Dem op. Ja saa. Da maa De virkelig have slidt Brosten i en længere Tid. Akkurat saa længe, som De kommer senere end sædvanlig fra Deres Forlovede. .... Det viser, at det var mig meget magtpaaliggende at træffe Dem. Altfor megen Ære. .... De ønsker ?

Der er blevet en stor, rund Plet som efter to Vilddyrs Kamp. En Træsko ligger med Bunden i Vejret et Stykke borte. Klampernes Jærnringe er blanke. Lige udenfor Kredsen ligger hun. Det er Benene jeg ser. Det, som først fanger min Opmærksomhed, er egentlig det, at den ene Strømpe er hullet og blotter en af disse Hæle, slidt haarde af de evindelige Træsko.

Havde man saadan slidt en halv eller hel Menneskealder, fik man 30 Kroner i aarlig Pension, det var ikke engang til Tobak. Naar det ikke netop var, at man øvede menneskekærlig Handling med Baaden, og det var baade en Trang i En selv og ligesom en Æressag saa maatte man hellere være Bestillingen kvit; man kunde sparet sig selv for meget Hurlumhej.

Hans Lauritsen . Saa er det ikke for Græstørvens Skyld ... der stikker Andet under. Ambrosius . Hvad skulde det være? Hans Lauritsen . Ambrosius! Vi har været Venner fra Barndommen af, vi har slidt Skolebænke sammen i Odense og deelt baade Ondt og Godt med hinanden i Kjøbenhavn ... har du nu ikke længer Fortroende til mig? Ambrosius . Visselig har jeg det, hvorfor tvivler du derom?