United States or Cyprus ? Vote for the TOP Country of the Week !


Om Søndag Eftermiddagen, naar han sad hjemme i Stuen med Hædersgaverne, kunde han pludselig blive som rasende, slaa i Bordet og bryde ud i lange, hidsige Forbandelser af Leverandørerne, af Spenner, af Adolf det hele Slæng; og han svor og bandte som i Svendedagene og skældede dem baade for Tyve og Røvere. Fru Martens gik stille rundt paa Løbetæpperne og vendte tilbage til sit Børnekammer.

Han søgte i Begyndelsen at slaa dem hen og at trøste hende med, hvad han kunde finde paa. Men da han i nogen Tid havde tænkt over Sagen, kom han til det Resultat, at han gjorde Uret deri. Det var sikkert bedst baade for Anna og Flyge, om de blev drevne frem til et afgørende Valg. Kun derigennem vilde de faa fuld Klarhed over, hvordan de stod til hinanden.

Men den højlydte Stemning vilde ikke rigtig slaa an, og man blev ved at hviske i Krogene, mens Mitte og Putte, der var blevet oppe, gik fra Skød til Skød hos Damerne og blev kærtegnede.

Han satte sig ved sit Bord og havde ikke hørt, det bankede da der stod en fremmed Mand indenfor Døren og hilste. -Hvad vil De, sagde han og fo'r op. Den fremmede svarede ikke strax: Jeg er fra Politiet, sagde han saa blot høflig og dæmpet. -Hvad er der skét? sagde Herluf kun. Han troede, hans Hjerte var holdt op at slaa.

Tonen greb ham, han følte sit Hjerte slaa hurtigere og rejste sig fra Skammelen. "Vær saa ogsaa lidt god imod mig," hviskede hun, han kunde næppe høre det, skønt hun spillede ganske sagte, "jeg trænger til Venskab." Han vidste ikke, hvad han skulde svare; han stod bagved hende, og uden at han vidste hvorfor, fik han pludselig Taarer i Øjnene.

Direktører« om stykker og Billetpriser og Skuespillerengagementer. -Ja, sagde Berg: Naar man kunde slaa en Jøde ihjel ... De rejste sig fra Bordet for at drikke Kaffen ved Vinduerne. De takkede for Mad, rødmussede og højrøstede, fik Cigarer tændt og slog vinduerne op. Ovre i Passagen strømmede Middagssværmen forbi i Solen, Luften var høj og klar.

Jeg ryster paa Hovedet og siger hurtigt Farvel. De' kae smens ' nok me' Børnene, men saaen en Køter. Han gaar langsomt tilbage den samme Vej, som han er kommet. Ikke en eneste Gang har han været henne at se til sin Hund. Da jeg gaar forbi, er Blodet begyndt at levre, og Fluerne summer om den. Allez! Vi gaar op imod Vinden for at faa Bekkasinerne til at slaa ud til Siderne.

Hele Sognet vidste, at Godsejeren og Johanne havde haft med hinanden at gøre, og hun selv sagde det jo ogsaa tydelig nok; men derfor skulde hun netop vogte sig for at slaa paa Slægtskabet ... De to andre havde jo ogsaa ... Men de var da ikke i Familie med ham.

Jeg maa helt hen for at se, hvad det er. En Sværm Fluer slaar i Vejret. Et Lig. Ogsaa jeg staar aldeles stiv. Om mig summer Fluerne. Jeg maa slaa efter dem med Haanden for at holde dem væk fra mit Ansigt. Solen synker. Skyerne flammer. Aftenvinden pusler mellem Straa og Blade, og højt over mit Hoved blinker en eneste Stjærne. Det rasler i Krattet. En Buk kommer springende.

Tærske ham med sin Stok, saa han ikke kunde røre et Lem! Slaa ham i hans Mælkebrødsfjæs, saa at Blodet skulde sprøjte ham ud af Næse og Mund! ... Baaden? Hvad mente han med det? Hvilken Baad? Der var ingen Baad paa Næsset .... Men pludselig slog den Tanke ned i ham: Han sejler over Fjorden, og lister sig op gennem Skoven, og saa mødes de her!