United States or Venezuela ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hva' staar Du der og ser saa broget ud i Ansigtet efter? spurgte Pin'de-Jens, der kom forbi. Sørine trak Sjalet tættere om Hovedet: Hva' rager det Dig? Næi, saagu' ... Er 'et ham, Jakobæus derude, der sætter Vandet op i Dig? ... Slaa Du heller Tappen i Tønden og la' Ungdommen fornøje sig. Li'som Du og Johanne!

"Ja, men det er dog en gal Historie, at Vandet staar højere end Indgangen, og derved stopper Tilførslen af Luft," spurgte Fru Weldon. "Saa maa vi vel slaa en ny Aabning højere oppe," foreslog Tom. "Det kommer vi vel til, Tom," svarede Dick, "men der er den Ting at tage i Betragtning, at Vandet maaske staar højere udenfor end her inde.

Men paa den anden Side havde disse samme Sorger tidligt udviklet deres Karakter i meget forskellig Retning, og for hver Dag, der gik, maatte Kærligheden slaa Bro over en stadig større Kløft i Forstaaelsen. William var nervøs og pirrelig, og under hans Tungsind bruste og kogte al et lidenskabeligt Gemyts tilbagetrængte Voldsomhed.

Jeg kan ligge og drømme om Natten, at jeg er oppe til Eksamen, og at jeg gaar fra det paa noget, som jeg har vidst bare et Par Dage forinden. Naar saa jeg vaagner op og skal til at forsøge, om nu jeg ved det, saa skal det sjælden slaa fejl, at det ogsaa i Virkeligheden er gaaet fra mig. Det er lige alt det, at jeg tør gaa i min Seng om Aftenen. Og hvis nu jeg aldrig faar den Eksamen ..."

Faderen løftede et Øjeblik paa Glasproppen og førte Flasken op mod sit Ansigt: -Det er bedre at lade Georg give Dem en mere tør, sagde han. Den Liberiklædte bukkede paany uden at bevæge sit Ansigt. Hans Excellence slog Portiererne til sin Stue tilbage og sagde: -Slaa de Gardiner for.

Det var Satans! Det maa jeg sgu se! Og det ka' laases! Ka' det laases ? Det var Satans! ... Saadan et sku' vi sgu ha', hva' Klaumann, hva'? Aa slaa Laas for Madammen, naar vi tog til Marked, , ! Hi, hi, ja! det har du sgu Fanden galeme Ret i! , , saadan no'en Kemikalier har Fruentimmerne da aldrig hittet paa a' byde vos! Hi, hi, nej; vi er jo da «Skabningens Herrer», Jørgensen!

Den femte, ved Navn Duret, var alene den, som sagde, at hun var besat. Og som han var en meget berømt Mand, saa satte dette Mod i Munkene at lade hende bese af andre Doktore, hvilke og var af samme Mening. Saa begyndte man først for Alvor at slaa sig løs.

Tre, fire Herrer tog en Stabel Tallerkener af Armen paa Lejetjeneren og løb med Brød og Servietter og Gafler, de ranede allevegne, ud paa Gangen for at slaa sig ned paa Trappen med deres Damer. Og i et Nu var hele Gangen fuld af en leende Karavane, der brød op med Glas og Tallerkener og Fade og slog sig ned paa Trappen, fra øverst til nederst.

-Godmorgen, Frøken Brandt, sagde hun og hilste med sin Pisk. Hvilket dejligt Vejr! -Ja, dejligt, sagde Ida, der pludselig stirrede hende op i hendes Ansigt. -Man mærker formelig Foraaret slaa op af Jorden, sagde Kate. Karl holdt lidt fra dem. Det saá ud, som hans Hest ikke var saa lige at styre. -Naa, allons ... Godmorgen. De red bort. -Hun var kommen langt ud, sagde Kate.

Og Sten, der sad midt i Stuen og uafladelig forte sin knyttede Haand ned mod sit store Knae, blev ved at sige: -Ja, vi skal slaa dem ned ja, vi skal slaa dem ned.