United States or Côte d'Ivoire ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg vil foreslaa Dem at benytte det gamle som Kladde indtil Bemærkningen om, at De frygter for, at mit Bryst skulde være svagt, hvilket jeg kan forsikre Dem er ganske ugrundet. Derpaa skulde De da efter mit Forslag fortsætte: Han havde allerede viist mig saa megen Opmærksomhed, at jeg ikke godt kunde være i Tvivl om hans Følelser overfor mig.
Og saa var han saa alene for en gammel Vens Selskab kunde jo ikke være noget virkeligt for ham. Han var netop af den Slags, som skulde have Mennesker om sig Mennesker, han kunde være god imod. Han havde saa varmt et Hjerte, saa rig en Kærlighedstrang! Hele Tiden havde han rettet sine Ord til Fru Herding. Anna sad endnu henne ved Vinduet tavs. Men han følte, at de ogsaa naaede til hende.
Det var ham, der havde Ret, det var ham, der ejede Jorden og det hele, og det var Niels, der var fremmed og havde Uret. Han ejede intet af det altsammen. Det var ham, der skulde vige. Og alligevel havde han ikke helt Uret. Det var hans Hjærne, der var syg, der ikke var som de andres. Han havde Ret paa sin Vis, som de andre havde Ret paa deres. Men dræbte han Manden der, dræbte han mere end ham.
Generalinden havde overtaget hele Husstyrelsen i Sommer og kælede for »sin Søn« og for Mathilde som en Rugehøne for et Par Kyllinger. Han fik sine Livretter og hun matte »skaanes«. Frokosten var endt, og Generalinden mente, at Mathilde skulde hvile lidt nede under Blodbøgen nu, der var Skygge....
I ere Vidner, og Gud, hvor fromt og retfærdigt og ulasteligt vi færdedes iblandt eder, som tro; ligesom I vide, hvorledes vi formanede og opmuntrede hver enkelt af eder som en Fader sine Børn og besvore eder, at I skulde vandre Gud værdigt, ham, som kaldte eder til sit Rige og sin Herlighed.
Hun var slet ikke sulten! Og hun brød sig ikke Spor om Mad! Og det var noget godt Tosseri at slæbe hende op ad alle de Trapper! Hun vilde meget hellere blive ved at danse! De andre kunde godt spise uden hende! Og hun skulde pænt vise dem, at hun ikke vilde røre en Mundfuld! Saa, saa, Baby! formanede Frøkenen. Ikke en Mundfuld! gentog den lille og stampede i Gulvfliserne oppe i Galleriet.
Han holdt Ræven op i Luften, og Matroserne rakte sig ved Synet af den helt ud over Havet, stadig hviskende af Angst for, at de skulde blive hørte af Kaptainen. Pludselig hørte man Tramp fra Skibets Agterdæk, og Kaptainen stod blandt Matroserne; men ingen lagde Mærke til ham.
Og Moblerne havde faaet Skub og Vaeggene Stod og ingenting saa stod det, hvor det skulde: -Aa Herregud aa Herregud klagede Madam Bolling ved al den Odelaeggelse. Hun talte om "det dejlige Hus", hvordan det for havde vaeret: Og se nu, og se nu! Madam Bolling stansede og begyndte at graede. Der stod hendes Sybord, sagde hun og gik igen.
Frøken Kaas var saa at sige ustandselig Sekretær, saa for Indsamlinger og saa for Adresser. Frøken Roed talte om, at hvad der maatte virkes for men jeg mener rigtignok, som Frøken Helgesen, i Samraad med Lægerne var Forkortelse af Vagten og dernæst Understøttelse til Ferieophold.... -Først skulde vi faa forbedret Kosten, sagde Frøken Øverud paa sit Fyenske.
Gaden har underholdt, moret En, saa man ikke har kunnet rive sig løs fra den, og saa har den lagt Beslag paa En helt. Man har ikke noget Øjeblik følt sig paa en Landevej, hvor man skulde videre, man har følt sig som i en Salon, hvor man befandt sig fortræffeligt, og hvor man følgelig blev. Og det er i Virkeligheden ogsaa det, Parisergaden er.
Dagens Ord