United States or Italy ? Vote for the TOP Country of the Week !
Vi fandt jo det klæbrige Stof paa Deres Skrivebord, husker De nok. #De har væltet Deres Gummiflaske!#« »Ja i Formiddags, ja vel ... det er rigtig nok ... og hvad saa?« »Saa er der kommet lidt Gummi paa Skrivebordet og paa Deres Ærme. Føl selv paa Tøjet! De kan baade føle og mærke det endnu.« »Naa ja og hvad saa ?« »Hvad saa?
De gaar ind gennem Værelserne. I Spisestuen staar "Bajerne" opstillet i et Vindu. -Er det Landbajer? siger Løjtnanten. -Næ, den er af Carlsberg. -Naa, den er jeg med paa. -Her er en hyggelig Krog, sagde Bai. De gik ind i Præstens Studereværelse, en lille Stue med Oehlenschlägers og Mynsters samlede Skrifter paa grønmalede Reoler og Thorvaldsens Kristus over Skrivebordet.
Høg lukkede Døren, og Hoff gik tilbage i Stuen. Han aabnede et Par Breve, som laa paa Skrivebordet, tog fat paa et Ark Korrektur. Men Pennen kradsede, det vilde ikke gaa. Tilsidst slog han Korrekturen sammen og sad længe med Hovedet støttet paa sine Hænder og saá ind i Lampen. Rejste sig saa og gik heftigt op og ned ad Gulvet.
Rundt omkring var der stillet Blomster op paa Holdere, store Træer i Kroge og Hjørner, bag Puffer og Sofaer, der stod i vild Uorden blandet med en Mængde forskellige Stole, alle magelige, men yderst varierede i Façon. Paa Pillerne stod Afrodite og Niobe paa Søjler, bag Skrivebordet Antinous. Flygelet var stillet halvt ud paa Gulvet med en udstoppet Ørn og en stor Del Fotografier paa Laaget.
-Tak, sagde Karl og satte sig paa en Stol ved Skrivebordet. Han stod aldrig længe ad Gangen: og lidt efter spurgte han: -Naar flytter de ind? Fru von Eichbaum talte om det, mens Julius aabnede Døren til Spisestuen med et stilfærdigt: Der er rettet an, og de gik ind til Bordet, hvor Rødvinsflasken, der var uden Etikette, stod foran Karls Kuvert.
Stuen var meget stor, og kun Skrivebordet, hvor Chefen sad, laa i Lys af et Par Lamper. Hr. Rowan løftede Hovedet op fra sine Akter og hilste, med sit anstrengte eller bedrøvede Blik frem mod Herluf. -Jeg har maattet ulejlige Dem endnu iaften, sagde han med sin mærkelig dæmpede Stemme, som talte han bestandig i et Sygeværelse. Vi maatte strax endnu i Dag føre den anholdte sammen med Dem og Hr.
Men tilsidst kunde han ikke mere holde det ud, han stormede hjem, ind gennem Porten, op paa fjerde Sal, tog alle Trapperne i Spring, saa han var helt stakaandet, naar han naaede op og begyndte at rode i Brevkassen. "Intet." Han vilde roligt tage sin Frakke af, hængte den op i Entréen, rev Døren op til sin Stue. Der var intet Brev paa Skrivebordet paa Bordet intet ... nej, intet Brev.
Og angst løb jeg hjem, og nærmede jeg mig Torvet, turde jeg alligevel ikke gaa hjem. -Tænk, om det var sket.... En Dag havde Fader givet Ordre til, at at han ikke vilde forstyrres. Ingen maatte gaa ind til ham. Jeg vidste, hvad det betød, at det var det yderste. Jeg gik ind i Kontoret. Fader sad ved Skrivebordet. Jeg stod lidt og ventede.
Eller ogsaa er Tyven kommen ind gennem Vinduet!« »Ja det har ganske vist staaet aaben ...!« Detektiven gik til Vinduet og kiggede ned. Men Rosenbedet nedenfor var i den skønneste Orden uden et Fodspor at opdage. Detektiven gik tilbage til Skrivebordet. Nu strejfede noget pludselig hans Blik. »Hvad er det?« Skrivebordet var som de andre Møbler af mørkt Egetræ.
Fru von Eichbaums Penge laa i Skrivebordsskuffen i forskellige Konvolutter, hvor hun havde dem rede, hver til sin Tine. Hun tog femten Kroner frem og Budet gik. Fru von Eichbaum blev atter siddende foran Skrivebordet og regnede. Efter at hun for tre Aar siden havde købt Livrenten for Resterne af de Penge, som Karl havde levnet, maatte Fru von Eichbaum tage alting meget nøje ud.
Dagens Ord