United States or Somalia ? Vote for the TOP Country of the Week !
-De har stukket Ild paa Jorden, sagde han hastig, hviskende og aandelos: Der er Ild i Jorden horer I horer I ... der er Ild i Jorden. Og pludselig, greben af Raedsel, rev han sig los, mens Madam Bolling skreg byldtende alt omkring sig, Klaeder og Taepper, raabende, ustanselig, skrigende paa Lygten: -Lygten, Lygten skal vi ikke se, hvordan Jorden braender? Og han begyndte at le. -Jo, Fa'er, jo.
Manden fo'r først op, saa blev han sløv, og tilsidst hylede han ligefrem. Jeg iagttog ham med en Nysgerrighed, som jeg til andre Tider havde anset for umulig. Saa gav den gamle Mand et Tegn, og fire kraftige Munke fo'r frem, greb ham og slæbte ham hen til Randen af Muren. Den stakkels Elendige strittede imod og skreg, men han var som et Barn i Munkenes Hænder.
Grev Francis Schulin bøjede foran Hendes Naade sit Hoved i en tom Ærbødighed, mens de to Stiftsdamer halvnejede paa den anden Side Stolen. -Fortuna fortis, skreg Pappegøjen i et stadigt Raseri. -Det er Gammelmandssnak, sluttede Berømthedens Søn. Den slanke Tjener aabnede Døren og lukkede den igen, rank med nedslagne Øjne, som en Husets Vogter.
-Ja, Satan til Historie dér ligger Madsen i den værste Tid ... Naa, vi vil haabe det bedste ... Hr. Kiær slog den nye Forvalter paa Skulderen. -Gud hjælpe os, sagde Præstefrøkenen. Et højst almindeligt Husdyr. Den grønmalede var inde, og Fællesmejeri-Spandene var hevet ud af Godsvognen. Toget begyndte at gaa, da en Bonde skreg fra et Vindu. Han havde ingen Billet.
En Jonglør producerede sig paa Staaltraadsline, efter ham kom et dresseret Svin. Det hylede og skreg, mens det listede mat gennem et Par Tøndebaand i Manegen. Publikum hvinede vildt af Henrykkelse: Carl, De vælter Cirkus, naar De kaster Dem saadan paa Stolen le dog ikke saa voldsomt. -Aa a men sé dog Dyret, sé dog!
Tine løb til og drejede, og Moderen svang sig, mens alle Børnene skreg: Lars Forkarl holdt saa varsomt om den svaje Moder, som var hun Postelin, mens han sprang paa Sokkerne. -Aa, jeg kan ikke mere, sagde Moderen: Men Tine blev ved at dreje, og Moderen sagde: -Nej, hvis Fritz ikke var hjemme, skulde vi have Hestene ud. Hun #maatte# have hestene ud.
Men hun skal lystre, lystre, lystre ! skreg det i ham. Om jeg saa skal tærske hende flad , skal hun lystre! Og Tanken om, hvilke Ydmygelser han skulde finde paa at straffe hende med i Aften, naar de blev ene oppe i Soveværelset, gav sig til at male rundt og rundt i hans Hjerne.
Men da man saa' det knap og ingen gjorde sig Rede derfor før hun havde løst sit Haar, det lange rødlige Haar, og blottet sit Bryst og flænget Kniplingerne løs fra sine Arme: -Guldet, Guldet, skreg hun: Her! og rev Døren op. Man tænkte ikke paa Handlingen, man brød sig ikke om Dramaet.
Og omkring Fontænen i Borggaarden gik Paafuglene og slog Hjul og skreg deres ildelydende Skrig ... Hold Kæft! sagde en morgengnaven Karl, da han gik forbi, og sparkede arrigt en Sten midt ind imellem dem ... Paa sit ensomme Leje i det store Soveværelse mod Haven laa Hofjægermester Palle og sov. Solskæret paa Ruderne havde ikke formaaet at vække ham og ejheller Støjen fra den vaagnende Gaard.
-Ja, sagde Hojaervaerdigheden, det er ikke Regeringen, hvem der her fattes Energi; det er ikke i Kobenhavn, man mangler Mod . Men, tilfojede Hojaervaerdigheden skarpt, det er sandt: Regeringen har regnet med en anden Haer.... Tine horte Gangdoren slaa op og i, og Sofie lob gennem Gangen og raabte: -De kommer, de kommer! Hvem ? skreg Tine fra Trappen.
Dagens Ord