United States or Timor-Leste ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Man maa vel ogsaa kende, hvad det var, man sendte til en By som København, sluttede Adolf tilsidst. -En By som København, skreg Hr. Theodor Franz i det yderste Raseri, mine Herrer, en By som København ... Skal jeg sige Dem, hvad den er Deres By København? En tom Blære, min Herre en tom Blære er den, skal jeg sige Dem....
Rigtig godt ... stammede Frøkenen. Sludder! lød det brutalt fra den gamle Tal bare fra Leveren til mig! Bare Karen snart vilde komme! skreg det et Sted inde i Kaninen. Hun kunde godt lide den gamle Frue; men hun holdt ikke af hendes Krydsforhør. Er du maaske ogsaa henrykt ved at bo i Oliekamret? spurgte Baronessen. Nej ... sagde Frøkenen sagte. Naa dog ikke!
Axel, den sorgløse, døde om Aftenen under aaben Himmel, de sidste Timer var han ved fuld Bevidsthed. Trediedagen efter at han havde faaet Saaret, blev han dødssyg. Og han var træt af Evigheden, han havde slidt Livet ud gennem to Døgns legemlige Smærter. Da han mærkede den sidste Hede, lod han sig bære ud, han skreg som et Dyr de Minutter, de havde ham paa Armene.
Kun Kammerherren og Provsten horte mer; de andre gik op og ned, rodblissede, afbrydende, med hinanden om Halsen, talende i Munden paa hverandre, om tusind Ting, Haeren, Generalerne, Tysken; og pludselig skaeldte de Kongen, Kong Kristian. -For han har ikke Danskens Hjerte i sit Bryst. Det var Postmesteren, der skreg det forst, og der blev et Raab.
Men da han fik Øje paa mig, slængede han sin Pen hen over Kortet og sprang op med et Udtryk i sit blege Ansigt, som fik det til at løbe mig koldt ned ad Ryggen. "Hvad i Djævelens Skind og Ben bestiller De her?" skreg han. "Jeg har den Ære at melde, Sire," svarede jeg, "at jeg har leveret Dokumentet til Kongen af Spanien." "Hvorledes!" hylede han, og hans to Øjne spiddede mig som Bajonetter.
Nils stod et Øjeblik fuldstændig lammet. Men saa gik han pludselig vild af Raseri løs paa Isidor Seemann og skreg ham ind i Ansigtet: Staa ikke der som et Umælende! Hvad tror Du, vi har taget Dig med for? Sig dog den Kælling og hendes Horeyngel Besked! ... Men Du glæder Dig rimeligvis paa deres Vegne, Du med din Tegnelærer til Far! Nils, Nils dog ...! lød det paa ny fra Frantz.
Ida blev pludselig rød: Man maa da ha' Lov at gi'e Børnene, sagde hun; hun havde en af Tullerne paa hver Arm: Og saa op til Proppen, op til Proppen, halvsang hun og løb med begge Tullerne op ad Trappen ind i Barnekamret. Der blev en Hurlumhej oppe paa første Sal, Tullerne lo og Proppen skreg. -Se til Proppen, se til Proppen, raabte Ida, der kom ned igen med "Proppen" i de løftede Arme.
Da Børnene hørte det, gav de sig begge til at brøle af fuld Hals, og Alex, Keruben paa halvfemte Aar, laa paa Gulvet og sparkede og skreg, til han var sort i Ansigtet. Hr. Mackintosh er for lille til at styre to, saa en af Tjenerne maatte hjælpe ham med at bære dem op i Barnekammeret! Uha! Jeg vilde ikke være i hans Sted for alt i Verden. Malcolm bliver saa komisk!
-Hva' er' et? skreg den gamle, hva' er' et? Det lød som en Explosion, saa Salen rystede, et Skrig, mens alle Hatte blev svinget. Den gamle stod op, Stokkene tabte han.... -Sejr, Sejr! raabte de fra Bordene.
De si'er, at han gaar her hver Aften! Lad være ! skreg Kaninen og gyste. Det er Synd af dig, Baby! Er du da virkelig bange? Det ved du godt .... Det er da ikke noget at være bange, naar man er to! Jeg kan ikke gøre for det ... Og jeg ved godt, at det er naragtigt af mig; men .... nu tør jeg næsten ikke gaa forbi Monumentet! Men Frøken Jansen dog!
Dagens Ord