United States or Panama ? Vote for the TOP Country of the Week !
Mikkel Thøgersen drejede sig i sit Hul og saa med Ryggen stærkt bøjet tilbage op mod Skorstenen og Stjærnerne. Han svimlede, det var som gled han ud med begge sine nøgne Fødder paa et Bundt Knive. Men det var ham tilpas han kunde ikke holde sin Pine ud. Bedre var det, om han hang i et Reb midt oppe under Himlen, saa vilde Stillingen maaske svare nogenledes til hans indre Svimmelhed.
Forsigtig gjorde han sin Arm fri, rejste sig over Ende og strakte Haanden ud efter sit Whiskyglas. Hvad bestiller Du? spurgte Rositta endnu halvt sovende. Jeg drikker ! sagde han. Rositta lo: Ja, vi er et Par nette Forældre! Særdeles nette! bekræftede han har vi ikke bekommet sunde, glade og smukke Børn! ... Skaal! Skaal! lo hun tilbage og greb sit Glas og stødte imod hans.
Han købte nogle store Oksekøller hos en Slagter, og han fulgte selv med Drengen, der bar dem hjem. Han blev hjemme hele Dagen, og han borede med et gammelt Vridbor lange Gange i Kødet og fyldte dem med Stryknin. To Politiembedsmænd kom for at faa Forklaring om Ulykken. Giovanni svarede roligt og hørte ikke op med sit Arbejde. Da det mørknede, gik han ud. En Dreng bar Kødet, pakket ind i et Lagen.
Børnene var løbet bort og hun var ene. Stille gik hun ind og aabnede Brevet, Faderen havde lagt paa hendes Bord. Langsomt foldede hun Brevet ud og læste: -Lykke er det saa underligt at ønske Dig. Men jeg ønsker Dig det bedste, Livet vil give Dig. Din Fritz. Moderen bøjede atter sit Hoved. Hun vidste ikke selv, at hendes Hænder lidt efter lidt udviskede Blomster-Navnet paa hendes Dug.
Straks, da hun kom ind den første Aften og kastede den røde Atlaskes Kaabe fra sig paa Jorden og stod i sit blege Silketrikot og bøjede sig for Publikum, som brød ud i Bifald blot ved at se hende skød Blodet op i Giovannis Kinder, og han saá paa hende forbavset, som var hans Øjne opladt, nu, med ét, og han aldrig havde set en Kvinde før.
Berg foer fort med at laese om den sidste Procession og om Talen. Hans Stemme blev bevaeget, saa man horte den knap: ... "Han er nu bortkaldt fra sit Folk, men dets Kaerlighed ledsager ham til Graven med et inderligt Farvel.
Doktoren kom og satte sig hos hende: Naa, hvordan gaar det? -Jeg sidder og samler Kræfter, sagde hun: til imorgen. -Til imorgen? ja, rigtig, det er jo Fødselsdagen. -Men De holder Aftalen, lille Frue. -Ja saa snart de har spist, gaar jeg i Seng.... Det var Bais Fødselsdag. Katinka vilde, han skulde have sit Parti.
Sjaellands Biskop holdt fra en sortbetrukken Talerstol en Bon, den sidste Begravelsesceremoni fandt Sted, og Salutskudene udenfor Kirken forkyndte, at nu var Kong Frederik bisat". Sofie holdt Haenderne op for sit Ansigt, Tine blot saa paa Berg, der laeste: ... "Under Orgeltoner forlod Folget i Taushed Kirken, og Deres Majestaeter vendte tilbage til Kobenhavn."
Med Øjnene paa Kortet, hvis hundrede Skibsruter bøjede sig ind mod København, sagde Konferentsraaden med sit ejendommelige Smil: -Jeg har fundet Plads til en Havn. Og i en anden Tone, bestandig betragtende Kortet, som hans Geni havde aflæst dets Hemmeligheder, sagde han: -Fire og treds amputerede os for Land ved Hofterne ... Nu har vi kun Vandene tilbage, de levende Vande, sagde han.
Naar Bai var færdig med Avisen, spillede Louise-Ældst. Hun sluttede med en af Katinkas Smaamelodier. -Den spillede hun, den kære, sagde Enkefruen og saa' paa Portrættet: Katinka hang med Immortelkrans under Spejlet over Sofaen. -Ja, sagde Bai. Han sad med foldede Hænder. Om Lampen, efter Toddyen, følte Bai altid en mild Rørelse over sit "Savn". Enkefruen forstod ham.
Dagens Ord