United States or Netherlands ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Spil et Stykke, Tik, sagde Bai. Katinka spillede en Polka, og Bai brummede til. -Ja, sagde han, man var en svær Danser i sin Tid, hva' Tik? Han kildede hende ned paa Halsen. De gik ud paa Perronen. Himlen var mørk for første Gang i lang Tid. -Det gi'r mer Sne, sagde Bai. Han tog lidt løs Sne og tjattede det i Ansigtet paa Lille-Bentzen. Det blev en almindelig Fægtning en Stund.
Og da Aftenen kom og de sad sammen i et Koncertlokale, hvor de havde søgt hen for at lade Lyden af Orkestermusikken og af mange Menneskers Summen stemme sig til Fest da krævede Dagens Spænding sin Ret. Rundt om dem rørte Livet sig men de havde en Følelse af selv at være udenfor, at sidde langt borte og se det hele gennem et Slør af Taage.
Snart efter bebudede en uhyre Vandstraale, at Hvalen atter var i Overfladen af Vandet, og da Baaden kom nærmere, saa man den atter ligge ubevægelig stille, som om den roligt afventede et nyt Angreb. Harpunen sad endnu fast i dens venstre Side. To Aarer blev taget ind, og de to Matroser bevæbnedes med Lanser. Men i det samme gav Hvalen et Slag med sin Halefinne og forsvandt i Dybet.
Paple, Paple, Paple. Paple Pap, Det tror jeg knap. Det var Tyrolervals. Tine slog Armen om Fru Berg, saa det kladskede, Madam Bølling nynnede med paa sin Stol. Smukke Pige med det sorte Haar, Sé lidt paa mig.... Herluf gjorde ogsaa Spring, foran Spejlet, med Fingrene i Munden: Han skulde danse han skulde danse, raabte Tine.
Ude i Mørket, inderst i sin Sjæls Folder mødte William Høg sin Fejghed. Fejghed var det, Fejghed, det var Ordet. Fejg fejg! Da han var hos Instruktøren og hørte hans Stemme indefra han huskede det, han havde taget i Døren for at løbe. Han turde ikke, han var fejg, angst for at prøve, og vilde fly.
Og Enkebaronessen paa sin Side sagde til Stasia ved Aftentoilettet: Naa, min Pige, der har Helmuth sandt for Dyden faaet sig et Par ordentlige Tætkamme! Jeg er bange for, at der ikke bliver meget tilbage af ham, naar de først begynder at kæmme løs! Og Helmuth selv gik med lange, urolige Skridt op og ned inde i sit Kontor.
Ovre i Godsforvalterboligen gik Fru Brandt og tog mange Lagener frem af sine dybe Skabe. Fru Brandt sad i sin Dagligstue, kulsort og mægtig, og ventede paa Vognen med Fru Reck, den nysudnævnte Godsforvalters Frue, som skulde se sit fremtidige Hus. De broderede Tæpper var fremme paa alle Gulve, og om Brandts Portræt var der hængt Immortelkrans. Ida var ovre hos Schrøder.
Fru Brandt var i Undertøj og satte Haaret, hele Sovekamret flød af hendes hvide Skørter. Hun fik Nederdelen paa og Livet knappet, mens Brandt i sin Seng blundede og vaagnede og blundede igen. De hørte fler og fler Vogne og mange Fodtrin paa Grusgangen. -Dér har vi Musikken fra Horsens, raabte Sofie og satte afsted ud til Gærdet paa Sokker.
Det forekom mig, at hun ikke havde synderlig Lid dertil, hun bedømte formodentlig Datteren ud fra sin egen letsindige Ungdom.
Men Forholdet til min Onkel, hvem jeg nu kjendte eller ikke kjendte gjennem Breve, var ikke saaledes, at jeg turde tænke paa at forsøge at faa ham fra sin Bestemmelse, og desuden var jeg netop for Øieblikket, da der skulde svares, ganske afskaaren fra at vise ham Fortrolighed.
Dagens Ord