United States or Timor-Leste ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Nej!" sagde jeg, "den er der endnu!" Hun lo paa sin frejdige, engelske Maade. "Dersom De i Stedet for at sige mig Komplimenter blot vilde lægge min Mands Kappe ", begyndte hun. "Frue!" svarede jeg, "hvad De beder mig om, er ganske umuligt. Dersom De vil tillade mig at stige ind i Vognen, skal jeg forklare Dem, hvor nødvendig Kappen er for mig."
En Aften ved Solnedgang i Slutningen af September, Klokken kunde vel være henad seks, sad Karen og Kaninen heroppe og saa ud over Landskabet. Det vil sige, det var jo egentlig kun Kaninen, der sad; thi Karen laa paa Ryggen hen ad Bænken, med sit Hoved hvilende i Lærerindens Skød. De havde længe været tavse.
Han vidste ikke selv, men han syntes, han gik halvt i Søvne og maatte tage et Tag i sig selv for at vaagne. Hvad han vilde sige, havde han slet ikke tænkt over, og læse for ham vilde han ikke, det vidste han. Men tale med nogen maatte han, derfor var han kommet.
»Huset kan nok passe sig selv saalænge; kunde Emmy komme i Kirke, kunde Du vel ogsaa.« »Men hvad vilde Du sige, om vore Gjæster kom i Aften og Intet fik at spise?« »Vore Gjæster lide ingen Nød, de spise snarere for Meget end for Lidet. Se min stakkels Ost der, hvor den har faaet galloperende Svindsot i de sidste Dage!
Men da han sad på Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: "Sig os, når skal dette ske? Og hvad er Tegnet på din Tilkommelse og Verdens Ende?" Og Jesus svarede og sagde til dem: "Ser til, at ingen forfører eder! Thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange. Men I skulle få at høre om Krige og Krigsrygter.
Sandt at sige havde jeg hele Aftenen igjennem med en vis urolig Forventning imødeseet denne lille Maaneskinsvandring. Det forekom mig, at jeg havde Noget tilgode fra hint Øieblik ved Kilden; men i saa Tilfælde var Forfalds-Tiden aabenbart ikke kommen.
Naar blot Gudehus saae saadan ud! Vist er han kjøn, men De ødelægger ham jo ved at se saadan paa ham; han bliver naturligvis saa forfængelig, at de stakkels smaa Landsbypiger slet ikke kan gjøre ham tilpas mer. Han er optagen af sit Arbeide, han bemærker det sikkert ikke. Saa skal de Andre nok sige ham det. Men du kjære Gud! det er saa herligt at se noget rigtig Skjønt.
Ellen nikkede, reiste sig og gik bort fra Flygelet. Schønaich sang. Lidt efter gik han. Aftenen efter mødte han Ellen, da hun kom fra Moderens Grav. De hilste venligt paa hinanden og uden at sige noget, gik de begge henimod Lindegangen. Da de havde gaaet nogle Skridt derinde standsede Ellen. -Jeg har en Ting at sige Dem, sagde hun. Schønaich ventede.
"Hør, jeg kan godt lide Dem," sagde han lidt efter. "Der er noget saa forbistret praktisk ved Dem. Hver Gang De begynder at tale, gør De det Indtryk paa mig, at De vil sige noget ualmindeligt." "Tak!" "Men jeg vilde tilføje, at Resten af Deres Sætning stadig ødelægger det Indtryk." "De har øjensynlig et meget tarveligt Indtryk af min Begavelse?"
Hvor længe jeg sov, kan jeg ikke sige, men jeg blev pludselig vækket ved at føle, at der var nogen i Værelset. Og jeg tog ikke fejl; der sad en Mand ved min Seng, og i det dunkle Maanelys kunde jeg se, at det var en Kineser. "Hvad gør De her?" udbrød jeg og rejste mig op i Sengen. "Vær stille," hviskede min uindbudne Gæst paa Kinesisk; "hvis De taler, koster det deres Liv."
Dagens Ord