United States or Myanmar ? Vote for the TOP Country of the Week !


Nu vidste jeg, hvem jeg havde for mig: det var hendes første halvt-barnlige Kjærlighed, den Musiker, som Stephensen havde seet hende give Afskedskysset. »Og det var hos dem jeg komsagde jeg; »det vil sige, Jagemann var død, det var hos Fruen og Datteren.« »Minna, det var en smuk PigeVi stirrede begge ned i vore Glas, som om vi med Heine saae Alt deri

Fenger, at De sidder paa Gløder af Nysgjerrighed og langt heller vil høre noget om den unge Dame end om min Mands Foredrag. Den Gamle lo. Se, De bliver jo helt rød! Ja, min Kone, det er en Menneskekjender, en ren Lavater. Jeg skjulte min Forlegenhed i Ølkruset. Naa, ja, ja da? er hun kjøn? Kjøn!? min kjære unge Mand, hun er jo en Skjønhed! Ja, det vil sige ikke saadan paa den Maade, men meget mer.

Men lov mig ikke at blive vred .... Nei, nei, du skal Intet love, maaske kan du ikke andet. Men, Minna dog! Hvad skal det sige? reis dig, Kjære! Nei, nei! hør først, jeg har været saa styg igaar .... jeg har narret jer løiet ogsaa for dig Hvad mener du dog naar da? Aner du det ikke kan du ikke gjætte det? Nei, jeg forsikrer dig.

Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, at Skibet allerede var ved at fyldes. Og han var i Bagstavnen og sov en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: "Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgå?" Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: "Ti, vær stille!" og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.

"Ned med ham," "Vi vil ikke høre ham," "Smid ham ud" raabte de. Men Hansen-Maagerup blev staaende. Han var slet ikke bange tværtimod følte han nu, at al den Ængstelse, der før havde faaet hans Røst til at skælve, var forsvunden. Nu vilde han kunne sige Sandheden ganske jævnt og ligefrem, saa de Alle vilde kunne forstaa ham.

"De er min Ven, jeg skylder Dem en Tjeneste, og derfor vilde jeg jævne og glatte Sagen for Dem, saa godt jeg kunde. Sandt at sige er jeg glad ved, at dette er sket, det vil gøre Dem saa meget forsigtigere. Jeg tror ikke paa almindelige Regler med Hensyn til Kærlighed; men der er ingen Ting, der i den Grad som Kærlighed faar en Mand til at passe paa sine Handlinger."

Tilsidst blev det saaledes, at han skulde give hende til et Pund Kaffe, hun paa sin Side skulde tage Riven igen, og love ikke at sige det til nogen. De' var svært højtideligt, maatte Faenædeme ge' ham Haanden ... Jøsses saa bløde hans Fingre dov var ... o gentae baade hvae skue, o hvae han skue.

Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, når han kommer hjem fra Marken: straks hen og sæt dig til Bords? Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadver, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter du spise og drikke? Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet?

Da Præsten var gaaet, besluttede jeg i al Stilhed at liste mig bort uden at sige Godnat til Nogen af de Andre, thi jeg ønskede ikke gjerne at høre flere saadanne Taler som den, Præsten havde holdt til mig. Jeg kom ogsaa ubemærket op paa mit Værelse, og efterat have tændt mit Lys lukkede jeg begge Dørene, thi jeg vilde være alene.

I det Øjeblik kom De og jagede ham paa Flugt." Medens hun sagde dette, lagde hun sin Haand paa min Arm. "Jeg kan ikke sige Dem, hvor taknemlig jeg er Dem," sagde hun. "Aa, det var saa lidt," svarede jeg og blev ganske forvirret. "Jeg vilde kun ønske, at jeg var kommet tidligere." "Men hvad skal jeg dog gøre?" "Har De ingen Venner i Tientsin?" spurgte Nikola.