United States or Samoa ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fru Weldon blev ulykkelig, og Alvez blev rasende da Fætter Benedict ikke viste sig mere, hverken den Dag eller de følgende.
Men den huggede Kammerherren engang, da han trængte til Penge ... min Fars Far. Det hvide Hus der med det lille Flag foran? spurgte Baronessen og pegede. Der bor vores Skovfoged. Er dine Folk paa Arbejde, siden man ikke ser noget til dem? Nej, de er vist oppe for at modtage os paa Gaarden .... Er Folkene oppe paa Gaarden, Jens? Ja, Hr. Baron! Kusken svarede uden at røre sig.
"Men efter Himlens Udseende at dømme, lader den næppe vente længe paa sig, det ser ud til, at vi skal faa et ordentligt Uvejr," sluttede han sine Betragtninger. "Saa meget mere Grund er der for os til at skynde os at komme over disse Sumpe, før det gaar løs.
Resten, Menneskets fortærende Længsel efter den Pige, hvis Navn han næppe formaaede at udtale, hans Blods Sygdom, fattede Mikkel gennem Sympati. Hvem ved, hvad Lykken kan have til en, sagde Otte Iversen i en træt Tone. Han hældede sig forover med de sammenlagte Hænder mellem Knæene. Gaarden er gammel og forfalden, vedblev han rusten i Mælet. Der er ingen Skik paa nogenting.
Der var en Maler, en Journalist og en Grosserer og endelig Hr. Birger. Men Sidstnævntes Genkendelsesevne var sløret af en Rus. "Undskyld," sagde han og trykkede noget klamt Flyges Haand, "jeg kunde sgu ikke kende Dem." "Gaar De med, Hr. Flyge?" sagde Fru Ellis. "Vi skal op et Sted og have os noget vaadt." Og hun stak sin Arm ind under hans. Flyge lod sig drage med.
Men kom Franz op i Salen igen, skreg Hungeren i ham. Og bleg bragte han Retterne frem og tilbage, mens han smagte dem paa sin tørre Tunge. Bag Døren, paa Trappeafsatsen stoppede han en Roulette i sin Mund, rev Benet af en Kylling og slubrede Sauce i sig af Skaalen, hastigt og sky. Hver Tirsdag Aften, naar han havde fri, klædte han sig paa, og han opsøgte en Restaurant, hvor han ikke var kendt.
-Ellers Tak ... jeg gi'r dem jo bare, hvad jeg har ... lidt Ærter og Skinke.... Katinka rejste sig. -Gaa gennem Gaarden, sagde Fru Linde. Katinka havde ikke set Huus i tre Dage siden Markedet; hvor hun dog havde ventet og haabet, og frygtet hvad hun haabede. Nu skulde hun se ham. Latter og Støj slog fra Baghaven langt ud over Marken. Katinka aabnede Laagen og gik ind.
Han førte mig hen til en Droske, som ventede ved Fortovet, og da jeg havde sat mig i den, steg han op og satte sig ved Siden af mig. "Ja, her er bedre end i Thibet, ikke sandt?" sagde han, medens vi kørte. "Jo, meget bedre," svarede jeg leende. "Men hvor er det ikke vidunderligt, at vi skal mødes her paa denne prosaiske Maade efter alt, hvad vi har gennemgaaet!
Forestillingen var forlængst givet, Professoren havde bedt William besøge sig, naar han kom til København, og man havde i Byen talt meget om al den Virak, den store Kunstner havde skænket den unge Høg.
Paa den Maade er da det at være fransk Maler, der er en Smule i Skuddet, efterhaanden blevet ensbetydende med at være et Lykkens Skjødebarn, der har alle mulige materielle Goder liggende udbredte for sig. Hans Arbejder vil Alle kjøbe, og de er de eneste, man vil kjøbe nutildags. De gamle Italienere er sejlede ganske agterud.
Dagens Ord