United States or Eswatini ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den var alt for kort. "Vi vil se at komme til at sidde sammen efter Middag," sagde han, da Gongongen lød og meldte, at vi skulde klæde os om til Middag. Lady Katherine kom og vimsede omkring og samlede dem allesammen sammen og mere eller mindre drev dem af Sted, og paa Vejen op ad Trappen sagde hun til mig, at jeg behøvede ikke at komme ned, hvis jeg hellere vilde lade være!
Jeg vil gøre, hvad jeg har Lyst til, og ikke være tvunget til at være høflig, naar jeg brænder af Raseri. Jeg vil staa sent op om Morgenen, hvis jeg tilfældigvis har Lyst til at sove, og jeg vil sidde oppe om Aftenen, hvis jeg ikke har Lyst til at gaa i Seng! Da man nu kan gøre, hvad man vil, naar man er gift, haaber jeg virkelig, at Hr. Carruthers vil synes godt om mig, og saa bliver alt godt!
Tilsidst rejste hun sig og gik hen til Vaskebordet for at vaske sine Øjne. Men saa begyndte hun at græde igen og rakte Armene op i Luften: Aa Gud nej aa Gud nej ... sagde hun. -Hvad er det? hvidskede Putte. Hvad er det? Men Mitte svarede ikke, blev bare ved at sidde og stirre ud i Luften, efter at Fru Dunker var gaaet.
Og han sagde i sin Undervisning: "Tager eder i Vare for de skriftkloge, som gerne ville gå i lange Klæder og lade sig hilse på Torvene og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde øverst til Bords ved Måltiderne; de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe, disse skulle få des hårdere Dom."
Naar hun havde fulgt Agnes Linde et Stykke paa Vej og var vendt tilbage, kunde hun sidde halve Timer i Hyldelysthuset i Haven. Og alle de Kærligheds-Ord flød ligesom i Luften om hende, og hun hørte dem igen og tænkte dem om. Det laa til hendes stille, lidt lade Natur, at Ord og Tanker, hun nu en Gang var inde i, ligesom vendte om og om igen, paa Vejen, hjem til hende. Og de #spandt# hende ind.
Før Jernbanerne kom, kunde det nu være en grumme herlig Ting med alle de mange Paradiser. Det var navnlig saa overmaade nemt og bekvemt. Enhver kunde sidde lykkelig i den Krog, hvor Vorherre havde sat ham, og dø salig i den Tro, at skjøn som den var ingen anden i den ganske Verden.
Og han blev pludselig greben af Skræk for at sidde her i Mørket ved Siden af en døende Mand. Naturmenneskets Rædsel for Døden kom over ham; og han klynkede som et Barn. Hvad skal jeg dog gøre, hvad skal jeg dog gøre? Og pludselig blev hans Frygt, at hans Kammerat var gaaet vild i Mørket, til Vished.
-Ja, Mariane, sagde Brandt og satte sig op i Sengen. Men Fru Brandt var løbet ud at tage imod: de skulde samles her. -Ida, Ida, raabte hun. Ida, der stadig stod et bitte Stykke fra Sengen, sagde, ligesom hun vilde vække ham: -Fa'r, nu skal Du op. -Ja, Barn, nu kommer jeg. Han hørte Kammerherrens Stemme inde i Havestuen, og han kom op paa Sengekanten at sidde. Det brændte saadan i hans Side.
Kun da han tegnede det vigtige Parti om Munden, maatte hun sidde tavs, og hun fik saa Moderen til at lovprise den gamle Tid ved Theatret.
Han flyttede sig træt baade af at sidde og af at ligge. Han lagde sig op paa Knæ og saá ud. Det var altid lige ét: Træer og Huse og Mark. Det eneste, han brød sig om, var smaa Hunde. Dem vilde han ud paa Perronen og klappe.
Dagens Ord