United States or São Tomé and Príncipe ? Vote for the TOP Country of the Week !
Pigebørnene gør Nar af mig, fordi jeg saa gerne vil tale om Dig, saa nu nævner jeg aldrig dit Navn mere, og naar jeg ikke kan lade være, saa gaar jeg hen i en Krog og siger ganske stille for mig selv, »Isidor, jeg elsker Dig!« Og sommetider naar Tyrk og jeg er nede i mit Hus, saa taler jeg højt om Dig, og jeg tror, at Tyrk forstaar mig, for han ser saa bedrøvet lige ind i Øjnene paa mig, og saa græder jeg, og han slikker mig i Ansigtet; hvad bryder jeg mig om at faa Bændelorm; jeg vilde gerne blive syg og dø, for saa vilde de andre nok sende Dig min Dagbog, og Du vilde tænke med Kærlighed paa din lille S, hvis Hjerte er bristet.
For ser du, gamle Ven kue og holde nede i Frygt det er let, men lære dem, at bære det Liv, som er glade og med Haab det tror jeg nu er Gjerningen. Men, det mener vi vel ikke det samme om du og jeg om de Ting.... Man faar ogsaa Interesse, du, for al Ting. Til Exempel for Dyrene vi holder af dem, hvert eneste et, og deres Liv er som en Del af vort eget.
En fornem Familie, som man ikke ser videre til; men de bidrager godt til Skolekassen Gud bevares .... Og de har en lille Lærerinde, naa, ja det vil De nok selv opdage, en nydelig Pige! Hun er lidt i Familie med mig, ikke fordi jeg ellers kjender synderlig til hende.
"Ser De da ikke, Menneske, at Prinsen i saa Fald vil blive tvungen til at stille sig paa vor Side? Der vil herefter ingen Tilgivelse være for ham. I modsat Fald kan han svinge i Morgen, som han før har gjort det. Han kan æde sine egne Ord i sig, men en død Husar er mere, end han kan sætte til Livs!" "Nej, nej, von Strelitz, det kan vi ikke gøre!" sagde en anden Stemme. "Kan vi ikke?
Denne Uro og Mangfoldighed bunder, tror jeg, i det Syn, ingen kan forandre. Jeg ser nu en Gang saaledes. Jeg ser mine Personer kun i Billede efter Billede og kun i Situation efter Situation horer jeg dem tale.
Thi vel bliver jeg ikke en Dåre, om jeg vilde rose mig; thi det vil være Sandhed, jeg siger; men jeg afholder mig derfra, for at ingen skal tænke højere om mig, end hvad han ser mig være, eller hvad han hører af mig.
Mit Hjerte er tysk, og Deres er fransk, men jeg kan forsikre Dem, at jeg naar som helst vil begaa en hvilken som helst Gerning, det være sig ved List eller Svig, saafremt jeg ved den kunde hjælpe mit stakkels Fædreland. De ser, hvor aabenhjertig jeg er." "De fortæller mig intet, som jeg ikke allerede har erfaret." "Men nu, da Spillet er endt, og jeg har vundet, hvorfor saa bære Nag til mig?
Claus strandet hjemme paa Fanø og ikke et Menneske at se ombord! ... Han gaar endnu et Stykke Vej frem ad Stranden helt i Vildrede og med Blikket uafladeligt hæftet paa Skibet, som om han ventede, at en Skikkelse skulde træde ud af Kahytsdøren og vinke et beroligende »Godmorgen« ind til ham da støder hans Fod mod noget blødt lige i Bølgeslikket, han ser hastigt ned for sig og springer et Par forskræmte Skridt tilbage: det er et Menneske, et inddrevet Lig, som fuldt paaklædt ligger næsegrus og underligt sammentrukket, ligesom boret ned i Sandet ... Han staar nogle Øjeblikke som stivnet, gaar saa tøvende hen og bøjer sig over Liget, tager det forsigtigt ved Armene, løfter ved Overkroppen og vender Hovedet op ad, Ansigtet er blodigt og sandfyldt, Læberne svulne, Øjnene kun halvt lukkede, men Blikket brustent ... han ser og ser og synes, han skulde kende Trækkene, Skægget jo, nu gaar det som et Jag igennem hans Bevidsthed, at Liget er Kaptajnen fra Claus ...
Nu, da jeg gjenkalder mig denne Scene, synes jeg, det var ligesom om en himmelsk Finger pegede paa denne Bygning for at henlede min Opmærksomhed paa den og røre mit Hjerte med en Anelse om de Følelser, med hvilke jeg senere skulde betragte den med hvilke jeg nu, da jeg skriver dette, ser den for min Sjæls Øie, indtil mit legemlige blændes af Taarer, og jeg er nødt til at lægge Pennen fra mig.
"For det er rigtignok længe siden, vi har set hinanden," sagde Hoff. William knyttede intet Svar til Hoffs Ord: "De ser meget daarlig ud," sagde han blot. "Aa ja det er min Roman den tager paa Kræfterne ..." "Skriver De paa en Roman?" "Ja og den er forsinket. Egentlig skulde den allerede have været ude ..." "Hvad handler den om?" spurgte William, som var glad ved at have fundet noget at tale om.
Dagens Ord