United States or Nicaragua ? Vote for the TOP Country of the Week !
De maa ikke tiltale mig, og jeg siger intet til Dem. Tavse gaar vi fremad. De forstaar?" "Jeg forstaar, Deres Majestæt!" "Efter en Tids Forløb vil vi faa Øje paa en Mand eller, sandsynligere, paa to Mænd under et bestemt Træ. Vi nærmer os dem. Giver jeg Dem et Tegn, maa De være rede til Forsvar. Giver jeg mig derimod i Samtale med disse Mænd, maa De vente og se, hvad der sker.
Man siger os, vi har ej faa Af disse slemme, slemme Synder, Men vil man deri se Tegnet paa At Verdens Undergang begynder, Jeg siger bare: kom da selv herind Og se vor Enighed om Gaard og Lind Og dette til: Spørg, om De vil, Hvad Mening vi vel har om Provsten. Det bliver ét kun, det Svar, De faar Fra hver især i hele Banden; Thi han har Kærlighed til vor Gaard Som sikkert ikke nogen Anden.
Mer end en Gang troede en eller anden af Mandskabet at se Land, men det viste sig stadig, at det kun var et optisk Bedrag, og at det formentlige Land opløste sig i Taage og forsvandt. Da endelig, den 6. April om Morgenen, efter at Taagen var lettet, viste Landet sig tydeligt i den klare Horisont og det frydefulde Raab lød ud over Skibet: "Land! Land!"
Da Hans returnerede til Mosegaarden med dette pompøse Afslag, gav Minka ham som Velkomst en kraftig Ørefigen og lukkede sig inde: Hun vilde ikke se ham! Hun kunde ikke taale det! Hun vilde skilles ! Hun kunde ikke udstaa ham! ...
Ved det øverste Vindu havde Frøken Rosenfeld løftet Ida op i Armen. Ida holdt sig hos hende hele Dagen, uden at tale, kun følgende hende, med kolde Hænder, som en krank lille Skygge: -Se dog, se, sagde hun. Der gik en Raket op igen, da Feddersen kom forbi med Frøken Adlerberg: -De gaar ikke højt, sagde han.
Jeg skulde ikke blive til megen Nytte for min Ven, for da jeg vaagnede næste Morgen, var min gamle Svaghedstilstand vendt tilbage; min Hud var tør og spruken, og jeg havde en forfærdelig Hovedpine. Jeg kunde ikke spise nogen Frokost, og jeg kunde se, at Nikola blev mere og mere bekymret for min Tilstand.
Nei, det var altfor elendigt Lys .... Jeg kunde kun grise Lærredet lidt til, saa jeg i alt Fald ikke imorgen skal se paa det hvide Tøi. Bruger alle Malere altid saadanne nedsættende Udtryk om deres Kunst? spurgte Minna. Jeg synes, at man hører aldrig andet af jer, end at I »griser«, »klatter« eller, naar det kommer høit, »smører«.
Er det muligt, at jeg kan faa mere at se?" spurgte Nikola. "Vil du se mere?" svarede den ældste af de to med Gravrøst.
William støttede sig et Øjeblik til Væggen, drog Vejret hurtigt nogle Gange, vendte sig saa og gik ned ad Gangen. Etatsraaden stod og pudsede sit Øjeglas i Lommetørklædet og vidste ikke rigtig, hvor han skulde se hen ... Han stammede nogle Ord, som William ikke hørte, men blev ved at pudse nervøst paa Glasset ...
Han knælede ved Siden af den anden, som laa med Ansigtet mod Gulvet, som om han var død. "Jeg vilde give fem Pund for denne Mands Hjerneskal," hviskede Nikola, medens han rejste sig. "Se en Gang paa den, den er ganske katteagtigt formet. Jeg har altid det Held at træffe paa den Slags Eksemplarer, naar jeg ikke kan faa fat i dem." Han lod kærtegnende sin Haand glide hen over Mandens Hoved.
Dagens Ord