United States or Suriname ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun nikkede igen og satte Hesten i Vej: -Hun er egentlig sød, sagde hun, mens de travede. -Ja, sagde Karl langsomt: hun er saa køn, naar hun er bedrøvet. Kate lo: Gud, hvor det ligner Dem. Er hun ikke køn, naar hun er glad? -, sagde Karl. -Og hvorfor? Karl red lidt: Hun er vel ikke vant til det, sagde han saa og nikkede.

"Det første, der maa overvejes," sagde han, medens han satte sig paa en Stol og saá paa mig, "er, at vi maa forandre Formen af vore Forklædninger i næsten hver Enkelthed, Jeg har tænkt meget omhyggeligt paa dette, og, som jeg sagde før, vi maa være ganske forskellige Mænd. Jeg skal være Præsten fra Hankow og De hans Sekretær.

Hun sagde Farvel til Qvam, der allerede stod i Døren, og til Karl. -Godnat, sagde hun og tog hans Haand. -Godaften, sagde Karl og bestandig med den samme Stemme. Ida blev hos Frøken Helgesen. De satte Blomsterne i Vand og de dækkede af Bordet. Ida slog Sofaen ned og redte Frøken Helgesens Seng. Saa gik hun. Der var stille paa de Uroliges Gang og lyst i Frøken Petersens Vagt.

Han gik hen til en Buffet og tog et almindeligt Glas og en Karaffel Vand, som han stillede paa Bordet ved Siden af sig. Saa satte han sig igen og fyldte Glasset, saa det var lige ved at flyde over. Jeg iagttog ham omhyggeligt, idet jeg spekulerede paa, hvad der nu skulde følge. "Vil De selv undersøge Glasset?" sagde han. "De vil se, at det er ganske fuldt af Vand. Vil De overbevise Dem om det!"

Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem, toge de Palmegrene og gik ud imod ham og råbte: "Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!" Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpå, som der er skrevet: "Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende en Asenindes Føl."

For at udspejde dem gemte han sig mellem Grenene paa et højt Fyrretræ; men Kvinderne opdagede ham, rykkede med Raseriets Kræfter hele Træet op og søndersled ham Lem for Lem. Hans egen Moder satte hans afrevne Hoved paa en Thyrsosstav og viste det triumferende frem, som var det Hovedet af en Løve, dræbt paa Jagt. =Sejren.=

Men har Smørret ikke artet sig, Ida de gik ind i Sovekamret og lukkede Døren saa maa Du bruge det paa Panden. Fru Lund satte sig paa Sengekanten og Ida ved Siden af hende: -Man er lidt fortumlet, sagde hun: men det har været en dejlig Tid....

Mig satte hun ned paa Graesset, mens hun blev ved at stirre ud over det gronne Land siden syntes jeg som Barn, at vi den Dag havde kunnet se over den hele O : Mo'er, Mo'er, blev jeg ved, hvorfor graeder du? -Fordi vi skal rejse, svarede hun. Naeste Dag rejste vi bort fra vort Hjem. Det sidste Minde staar i noje Sammenhaeng med dette.

Den missede med Øjnene mod Solen og lod til at begynde med, som om den ikke havde Gran af Anelse om Kammeratens Tilstedeværelse derude i Græsset. Den satte sig med Halen sirligt krummet ind mellem Bagbenene og Ryggen skudt op i en Bue, stiv og alvorlig; og Øjenlaagene kneb den overlegent saa tæt sammen, at der kun var en Spalte som en Knivseg imellem dem.

Inde i sit gamle Kammer satte han sig og tog op Stykke for Stykke. #Det# var den store Opsats, og #det# Grevindens Sølvspejl. Pauls Hænder rystede, mens han sad, saa Spejlet nær var faldet fra ham.