United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og snart var Pladsen øde og tom. Kun stod der hist og her ensom en forglemt Ko og brølede. Og bag en Tremmeindhegning laa der en stor Orne og sov. Pludselig satte den i med en saa ubarmhjertig Snorken, at Graaspurvene, der holdt Kalas paa Gødningsklatterne rundt omkring i Nabolaget, skreg op i Rædsel og flygtede bort, alt hvad Fjer og Dun kunde holde! Det var blevet Aften.
Hun kvaedede Visen ret ud, som kom den fra en Trompet, mens hun stak i Rullepolsen med nogle vaeldige Sting; Fru Berg satte i med Omkvaedet, saa det klang; Polse, Vin og Kaerlighed, det er Livets Herlighed!
Hans Landsmænd opfordrede ham til at gifte sig, men han vilde ikke. En Dag satte han en Rævefælde op. Da han saa til den, havde han fanget en Ræv, og den slog han ihjel. Næste Gang han saa til sin Fælde, havde han igen fanget, denne Gang en Hunræv. Den tog han med hjem og havde den som Hund i Huset under Vinduet. Naar han holdt Maaltid, gav han Ræven Kødbenene, og saa laa den derhenne og gnavede.
Han gik til Hoff, traf ham ikke hjemme, han vilde besøge Gerson, traf ham ikke ... Det var imidlertid bleven Skumring, han drev ned ad Østergade. Folk skubbede sig frem, stødtes i Trængsel paa Fortovene, man snakkede, lo, trængte paa. William saá paa alle disse Ansigter. Demimondens Damer, som med smaa Hop satte over Vandpytterne, mens de gik to og to og talte højt og smilede bag Slørene.
Hun satte sig tavs og lukket i Onkel Joachims Lænestol bag Pengeskabet. Sønnen tog Plads i Sofaen ... Gaardens Lyde hørtes tydelig i Stilheden. Kan der snart gaa Hul paa Dig! fôr Hans paa én Gang op, saa nervøs blev han af at sidde der og vente paa, hvad der skulde komme.
Der var ikke én Ting paa sin rette Plads; Glas stod i Krogene paa Gulvet, og Buddingtallerkener var sat af Vejen op paa Bogskabet. -Pyh, sagde hun og satte sig: det ligner en vis Mands Forstue. Pastor Andersen var kommet ind: Naa, sagde hun, ja De har saamænd været rar iaften. -Frøken Agnes, morer det Dem? -Nej. -Hvorfor gør De det saa?
Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet. Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham. Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Påskelam med eder, førend jeg lider. Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige."
Hun rejste sig fra sit Leje og vraltede hen til den store Urinspand henne under Vinduet og satte sig paa Kanten; jeg gned Øjnene, jo sandelig hun var falden i Søvn derhenne! Det saa foruroligende ud, og jeg rejste mig over Ende; men i det samme blandede en beroligende Hvisken sig i den almindelige Snorken, og Ordene lød, som følger: „Sov kun! Jordemoderen vaager!“
Wie Lieb' und Treu und Glauben verschwunden aus der Welt, und wie so theuer der Kaffee, und wie so rar das Geld. Naa, du har da ikke glemt din Heine, bemærkede Stephensen. Ih nei, udbrød hun ivrig. Jeg tænkte paa, hvorledes Stephensen havde viist sin Heine-Kundskab, og jeg satte vel neppe det muntreste Ansigt op dertil. Minna, der syntes at læse i mit Ansigt, sukkede hørlig.
"Lad ham kun komme med," sagde Rotten og slog overbærende ud med Haanden, "det gør ikke saa nøje med et Faar i Slagtetiden." Der blev let dernede, en tør, forstaaende Latter. Niels oversaa i et Nu de haanligt smilende Ansigter og den rødhaaredes brede, dumme Fjæs. Saa blev han bagfra stødt ned i Baaden, og Mændene satte fra. Inderst inde i Fjorden var Hvalerne samlede som en Flok Faar i en Fold.
Dagens Ord