United States or Nicaragua ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvorvel kun et Par Døgn skilte os fra hin Fortid, skjøndt vi sade sammen ligesaa lykkelig som nogensinde i hine Dage, og uagtet vi haabede lutter glædeligt Samliv imøde: trods Alt dette forekom det os begge, at vi saae et tabt Paradis aabne sig derude i Glansen af den dalende Lykke-Sol med rosenrøde Smaaskyer som Amorinfjer svævende over sig i den lyse, farveløse Luft, for saa lidt efter lidt at glide bort, ind under Skyggen af Nattens bløde Vinger, som fandt os siddende paa samme Plet med Armen om hinandens Liv.
Man saae strax, at det ikke var en Beværtning, der kunde haabe at lokke Mange ind fra Gaden, men at den levede saa jævnt af Stamgjæster. En af dem, der havde en Bunke Aviser og Mapper foran sig, skjævede arrig til mig, da jeg nærmede mig, ligesom en Hund, der snerrer, naar man kommer dens Benfad for nær.
Jeg skal lære den Monsieur, hvem der er Herre paa Gaarden, han eller jeg. Abigael . Papa maa ikke forivre sig. Hør dog først, hvad Skriveren har at sige til Undskyldning. Baronen . Til Undskyldning! Jeg gad vide, hvad det skulde være! Naa, tal da! Kan han lukke Munden op! Ambrosius . Hvad skal jeg sige, naadige Herre? Det kom saadan over mig, da jeg saae en gammel Mand blive mishandlet.
Jeg henter kun min Hat, saa flyver jeg paa Kjærlighedens Vinger. Saae Baronen, hvor han straalede af Glæde? Ja, Ungdommen er lykkelig, den har Haabets og Fremtidens charmante Perspectiv foran sig; hvad har vi Andre? Baronen Vi? Vi har min Salighed Nutiden, Eders Naade! og den skulde jeg mene, var vel saa god som Fremtiden.
Og idet hun saae paa mig med et spørgende Blik, der sagde: »skal jeg?« strakte hun Haanden ud og stak den ind under Klappen. Brevet faldt med en dump Klang i den tomme Kasse. Skjøndt denne Klang var hendes Ja-Ord, vakte den hos mig en dunkel Følelse af Uro, som om der var noget Ondt varslende ved den.
»Jeg maatte forbarme mig over Dem«, sagde Andrea Margrethe, da vi havde lukket Døren i efter os, »De saae saa elendig ud.« »Puh ha«, svarede jeg stønnende, »hvordan skal vi dog faae denne Aften til at gaae?« »Er det de danske Studenter, der kan alt, hvad de vil, som allerede tabe Modet? Fy skamme Dem!«
Hans Hustru var en statelig gammel Dame, der saae mere sydlandsk end egentlig jødisk ud; hendes friske Ansigt, der bestandig smilede omtrent som Malerier fra Empire-Tiden smile havde paa gammeldags Maade til begge Sider en Ophængning af staalgraa Krøller, saa faste, som om de vare af Metalspaaner.
»Frederik veed aldrig at fortælle mig Andet, end hvad jeg selv veed i Forveien«, sagde Præsten, »men jeg kan jo gjerne gjøre et Forsøg. Jurist, =quid novi ex Africa=?« »Hvad behager?« foer Corpus Juris op, han var midt i en ivrig Samtale med Andrea Margrethe. »Om Forladelse, jeg saae ikke, at De var anderswo engagirt! Jeg vilde blot vide, om der var passeret noget Mærkeligt inde i Hovedstaden.«
Paa Grund af dens indelukkede Beliggenhed, der forhindrer Søbrisens velgjørende Luftning, er den meget kvalm, og i de Par Dage, vi laae der, stegte Solen os dygtig igjennem hver Formiddag, medens vi saae Skyerne sænke sig mere og mere i de umaadelige Bjergkløfter, hvor de tillavede en Brygning af Torden og Lynild, der præcis Kl. 4 hver Eftermiddag i en Syndflod af Regn skyllede ned over os.
Minna bukkede sig ganske rolig og tog det op. Hun saae paa mig med et bebreidende Blik, der fik mig til at se beskjæmmet til Siden, skjøndt jeg endnu mente at være i min gode Ret.
Dagens Ord