United States or British Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fru von Eichbaum havde der var et Øjeblik stille ført Hænderne op til sine Øjne: -Aa, den Stakkel, sagde hun sagte. -Ja, sagde Admiralen, der bød Armen til Fru Mourier: Vedel sagde s'gu det. De begyndte at gaa ind til Bordet, mens man, midt under Støjen fra Stolene, hørte Fru Schleppegrell sige med sin lidt skingrende Stemme: -Ja, dér har vi Mandfolkene.
-Men det havde nu været et dejligt Dyr, sagde Karl. -Nu har "Smørstikkeren" set paa Stadsen, sagde han lidt efter og lagde den Hvide væk. -Vil de da købe det? spurgte Ida. -Det gør de s'gu nok, sagde Karl, der saá ind i Lysene. -Naar de saa blot vilde holde det kønt, sagde Ida og nikkede. -Ja men nej, ja men nej ... Hun greb om Karls Hænder.
Stemmen slog over, og Karl stod midt i Døren. -Er Du her, sagde han. -Jeg har En med; og han traadte til Side for Knuth. Ida var standset og blevet blussende rød, og Karl sagde det kom maaske lidt pludseligt og lidt for muntert : -Knuth var s'gu ogsaa sulten. Der blev en lille Pause, og Knuth sagde: Ja, tilgiv at jeg trænger mig ind her, Frøken.
"Ellers Tak, men det ærgrer s'gu bare En, naar man ser, man ikke kan noget af det Skidt." ... De sagde ikke mere, men laa længe ved Siden af hinanden. Saa sagde William: "Du talte i Formiddags noget om din Kusine" Solen stak ham i Øjnene og han holdt Straahatten helt for. Gerson lo. De laa lidt: "Hun er da arriveret hjem igen," sagde Gerson.
Karl havde faaet saadan et godt Glimt i Øjnene: -Det er s'gu utroligt, sagde han kun. Og de sad lidt tavse. Ida saá ud i Salen, hvor der var halvmørkt og de fleste Blus var slukkede: -Men de er alle gaaede, sagde hun forskrækket. -Ja, sagde Karl og rejste sig bredt i Stolen: Men vi skal s'gu ha'e Kaffe. De fik den og Likør ogsaa, som Karl skænkede.
-Er der ikke Bagværk, sagde han han talte i en Tone, som vilde han kæle for hende, og han undgik at bruge Du, uden at vide det : For Frøken Brandt har s'gu altid Kager i Lommen. Ida rejste sig og tog Pakkerne frem under Kaaben. -Jo, gu' er der Kager, sagde Karl, og mens Ida skar for, lagde han, stadig for at være god imod hende, sin Haand ned over hendes Haandled, men Ida tog Haanden bort.
Saa blev Døren lukket op. Det var Skovrideren i fuld Puds: -Hvad Satan, Brandt, sagde han, men han blev pludselig staaende: Hvordan er 'et, Du ser ud? -Ja, sagde Brandt, jeg har det daarligt. -Det ser jeg s'gu. Og din Kone sagde, det var det sædvanlige. Brandt sad lidt: -Nej, sagde han saa, og Hovedet faldt ned paa hans Bryst, jeg kan ikke gaa derover.
Men de vil s'gu begge to, og raske og sunde er de. Den anden vil være Skuespiller." Hoff fortrød, han havde sagt det. Men Høg stod roligt: "Naa," sagde han blot. Lidt efter kom de. Hoff præsenterede: "Min Ven, William Høg, Hr. Bloch hvad er det, De er, Bloch, foruden tyve Aar?" "Studiosus medicinæ" ..." "Ja rigtig, Studiosus medicinæ. Hr. Høg, Hr.
-Han har s'gu Skt. Veitsdans, sagde Lille-Gerster, som afskyede ham. Hr. Gravesen kørte ham venskabeligt rundt til SporvognsselskabsGeneralforsamlinger og reducerede saa Referatet til ti Linjer, naar han endelig Klokken halv tolv naaede ind til Kontoret ude fra Smallegade. Berg havde staaet og sét paa ham. Nu gik han hen til Skrivebordet og tog et Par Manuskript-Konvoluter frem af en Skuffe.
-Da er det s'gu galt, sagde Skovrideren: Madsen, der repræsenterer Krigsmagten. Vaabenbrødrene skulde rykke op Klokken tolv. De unge Piger kom fra Lunden i en stor Flok, og Apotekerens Frue hilste op til Højen bag en hvid Parasol. Ida tog alle i Haanden, før hun gik op. Madam Madsen vilde gaa lidt ned over Engene, som stødte op til Lunden, og Skovriderens slog Følge.
Dagens Ord