United States or Micronesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Disse Ord bleve sagte i en saa hjertelig Tone, at jeg samlede Alt mit Mod og fortalte, hvad der var skeet. »Ja det var rigtignok meget slemt, meget slemt«, sagde Andrea Margrethe, idet hun rystede paa Hovedet, »det vilde jeg ønske, De ikke havde gjort.« »Troer De, at Deres Fader vil blive vred derover?«
Sine forskellige Meriter fra Østkysten holdt Christian forstaaeligt nok ikke af at tale om; naar jeg berørte de Drab, han havde øvet, rystede han paa Hovedet og sagde: „Ja, de Mennesker, jeg dræbte, fortjente den Død, de fik, for de var farlige for os andre. Jeg dræbte dem ikke af Lyst til Mord, men af Pligtfølelse over for mine Bopladsfæller.“
De Ligesindede spiste med Servietten fæstet med en Naal ved Halsen. De lugtede til hver enkelt Mayonnaisemundfuld før de nød den. -Olje, sagde Proprietær Mortensen og snøftede. Katinka sad med nogle smaa Bidder paa sin Tallerken. Hun sad ganske rank for Smerterne i sit Bryst. Gaffelen rystede i Haanden, naar hun forsøgte at spise. Tag det bort, Marie, sagde hun.
Ingen af os sagde noget, vi saa blot paa hinanden og rystede paa Hovedet. Malerens Ansigt lyste igen af Arbejdsenergi, og jeg fik en Anelse om, hvad der foregik i hans Indre. Men før han endnu kunde faa Tid til at besinde sig, havde jeg et kraftigt Tag i hans Skulder og fløj med ham bort fra det Sted som vilde forlede ham til at svigte det Danseløfte, han havde givet Udliggerens smukke Datter.
Endelig rystede jeg denne uhyggelige Tilstand af mig, klædte mig paa og gik ud. Det var en kold Morgendæmring med Taage og Støvregn. Overalt var der lukket; jeg maatte drive fastende om en Timestid, ør og tung i Hovedet, og med den flove Utilpashed, som følger med en altfor aarle Opstandelse. Endelig fandt jeg en Café, hvor der blev luftet ud og vasket Gulv.
-Tine, hvad gør De ved Deres Dækketøj? sagde Moderen, der var inde i Stuen igen og var falden ned i en anden Stol. Det skiftede hun med hos Degnens. -Jeg faar aldrig mit saa hvidt, sagde Moderen og rystede fortvivlet paa sit Hoved. Hendes eget var ganske ligesaa hvidt, men Degnens forekom hende altid hvidere. Alting forekom hende hvidest og dejligst hos Skolelærerens undtagen Sengene.
Sønnen Mikkel havde han ikke genkendt. Medens de spiste, saa Mikkel hen til sin Fader. Sønnekonen passede ham omsorgsfuldt. Gamle Thøgers Hænder var nu hvide som Skimmel, ligesom kogte, og med vandblege Pletter, men de rystede ikke værst. Niels fortalte, at Faderen for otte Aar siden nær var kommen af Dage ved at Jordhulen, de brugte til Tørv, var skreden til om ham.
Hoff saá efter ham og rystede paa Hovedet. "Ser De, De tager nu Sagen saa ungt, men Tingen er, at man, selv om man har opgivet noget, kan leve meget behageligt paa Stumperne. Naar man har opgivet at faa noget udrettet, saa indretter man sig som jeg, der, mine Kreditorers Overhæng fraregnet, som De ser, har det grumme behageligt.
Se blot tilbage, skal De se, jeg har den endnu, skjøndt den er bleven meget blegere, men det er Deres ogsaa. Intet Svar. Er De vred paa mig? Hun rystede paa Hovedet, men hverken standsede eller saae det mindste tilbage.
Hansen syntes, at idag var Konferensraaden rent snavs, ogsaa Højrehaanden rystede paa Konferensraaden. -Jeg vil ikke se ham, sagde Konferensraaden: -Udbetal og lad ham kvittere. -Vel, Hr. Konferensraad. -Men dette vil jeg ha'e konvolutteret, sagde Konferensraaden. -Nu? -Ja, sagde Konferensraaden. Hr. Hansen gik og vendte tilbage med en stor og sort Mappe, som han lagde foran Konferensraaden.
Dagens Ord