United States or Brunei ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hosten kom og rystede hende; hun fo'r op i Sengen, det var, som hun skulde slides sønder. Agnes støttede hende. Katinka var vaad af den kolde Sved. -Tak, sagde hun, Tak. Hun faldt hen igen og laa stille. Inde fra Sengeomhænget saa' hun paa Agnes' Ansigt, saa rundt og stærkt, og Hænderne, der gik saa resolut over Sytøjet. -Agnes, sagde hun: Vil De ikke spille lidt? -De skulde sove, sagde Agnes.
Men Anna rystede bedrøvet paa Hovedet. "Mo'er vilde slet ikke kunne forstaa saadan noget som det, De der siger. Hun vilde bare synes, jeg svigtede hende. Nu har hun det godt: hun bryder sig ikke om noget udenfor, bare hun har mig. Jeg turde saamænd ikke en Gang fortælle hende, at jeg vilde op til Dem idag." Hun lo en Smule forlegent. "Hvad tror hun da?" "Hun tror, jeg er hos Onkel Kihler.
Hun løftede sit Ansigt: -Jeg har været egenkærlig, jeg véd det nu, sagde hun og det var, som hun talte til nogen over sig: -Men jeg skal ikke være det længere og din Livsevne skal ikke mere være død. Faderen stod i Mørket: -Hvad vil Du, jeg skal svare Dig? Moderen rystede paa sit Hoved: -Du skal ikke svare mig, sagde hun: -Jeg har ikke talt for at faa Svar, men for at have talt.
Det har vel tildels været Erindringen om Filologernes Dilettantforestilling, der nogle Aar senere bevægede Dagmartheatrets energiske Direktør til at opføre Stykket i en dansk Bearbeidelse, saa at ogsaa det ikkestuderte Publikum kunde faa Lungerne rystede ved den latinske Digters uimodstaaelige Komik.
Min Haand rystede, saa jeg slog en Klat, og jeg maatte rive det Ark itu, saa skrev jeg et andet. Blot et Par Ord. Jeg var forskrækket; jeg kunde ikke sige kærlige Ting i et Brev, jeg havde ikke engang sagt mange til ham endnu. "Jeg blev glad for dit Brev," begyndte jeg, "jeg synes, at Lady Merrenden har Ret. Jeg vil være hjemme Klokken tolv og være meget glad ved at se dig."
Ned kom han da og stod og rystede sig et langt knoglet Menneske med Hætte over Hovedet. Singodt, sagde han. Karlen slog den røde Dram i sig og hostede behørigt. Om han ellers holdt videre, Kusken? De kunde jo altid gaa indenfor og tage en Snaps mere paa Følgeskabet. Men da de kom ind i Lyset, blev Kusken straks staaende ved Døren ramt af Ærefrygt; ogsaa den anden tabte Sikkerheden.
Men ved Lyden af denne Stemme saa hun i Vejret, og op i hendes Kinder skød der en varm Strøm af Blod. "Bøg! ... Nej dog! hvordan kommer De her?" ... Hun rejste sig op og rakte ham sin Haand, som han stærkt rystede frem og tilbage. "Jeg kommer lige fra Banegaarden.
Emmy fæstede sine store klare Øine paa mig, og sagde derpaa, idet hun rystede paa Hovedet: »Det mener De vist ikke, Nicolai.« Et Øjeblik taug hun stille, som om hun tænkte efter, hvad hun vilde sige, og begyndte derpaa atter: »Sylvesterdag er for mig en underlig Blanding af Glæde og Sorg.
Nedenunder blev der polkeret i begge Stuer; det var Amalie, der »snart havde faaet de Genstande ryddet til Side« i Kabinettet, og de dansede i begge Rum, saa hele »Æsken« rystede.
-Fra hvem? spurgte Hendes Naade, mens Selskabsdamen, der trykkede Skuldrene sammen i sin Lænestol, ikke tog Øjnene fra Gaffelen, der rystede i Hendes Naades Haand. -Fra Hans. Der var stille nogle Øjeblikke, Hans Excellence stod ved Vinduet. -Hvad skriver han? spurgte Hendes Naade, der bestandig tvang sig til at spise. -Som sædvanligt.
Dagens Ord