United States or India ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi når de, som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord på Jorden, ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, når vi vende os bort fra ham, der taler fra Himlene, han, hvis Røst dengang rystede Jorden, men som nu har forjættet og sagt: "Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men også Himmelen."
Moderen og Herluf var oppe ad den lille Trappe ved Hjulhuset, og Styrmanden holdt sin Lygte op mod Bergs Ansigt, der stod paa det nederste Trin. -Nej, sagde Berg, jeg bliver. Og der blev pebet, og Skibet begyndte at ryste under Maskinen. Baaden saa' man knap mer, kun Lygterne inde ved Havnen. -Mo'er, sagde Herluf og tog hende i Kaaben, Mo'er, Fa'er græd. Moderen svarede ikke.
Jeg havde endnu mine Kvaner paa Ryggen; give tabt vilde jeg ikke, og jeg gav mig til at ryste Skuldrene ligesom i Vrede. „Gaa nu hjem, Sofia Lisbath.“ Men hun vilde ikke gaa ned til Godthaab, fordi hun ikke mente, at man vilde finde mig levende. Og naar jeg talte til hende, gik hun bare baglæns uden om mig.
Lugt, sagde Carl og holdt sit Glas hen mod Ellens Næse. Det er sundt. -Carl hun skreg det lad være. Hun kom til at ryste som i Krampe. Ja sagde hun. Jeg har aldrig kunnet taale den Lugt. Greven blev ængstelig, kærtegnede hende og sagde: Du er utrolig nervøs, min Ven. Jeg ved virkelig ikke, hvad det skal blive til. Saa blev Ellen roligere, hun tvang sig til at smile: Ja, sagde hun.
-Adieu, sagde han, mens han svingede arrigt med sine Ben, som vilde han ryste Stedets Støv af sine Saaler: -Prosit Deres København, sagde han og slog Jerndøren i, saa det rungede. Nede paa Scenen spillede Violinisten en fransk »Berceuse«. Herluf Berg rejste sig: Jeg gaar ned paa »Bladet«, sagde han. Han vilde forsøge at mildne Nederlaget, saa vidt det stod i hans Magt.
-Hvad er det dog? hviskede Baronessen, der stod op, med Thepotten, som pludselig begyndte at ryste i hendes Haand. -Nej, bliv, hviskede hun til den anden Datter, der vilde rejse sig. -Hvad er det for Kød, spurgte Hans Excellence og stak med en Gaffel, han havde taget fra Fruens Tallerken, over mod et Fad, fyldt med rødt Oksekød. -Det er Oksekød, Onkel Hvide, sagde Datteren.
Somme Tider var det som Jern, der slæbtes hen over Stenene, somme Tider som en Rævs Murren og Gøen. Til sidst mærkede han en Haand under sin Trøje. „Jeg blev saa angst,“ fortalte han, „at jeg begyndte at ryste over hele Kroppen; jeg troede, at han allerede var kravlet ind paa mig og havde forgiftet mig med sin Ondskab; for det er det, han vil, fortæller de gamle.
Han rodede omkring paa det iskolde Gulv for at finde sine Klæder, kom til at ryste, saa han næppe kunde holde sig oprejst, fandt endelig noget Tøj og sin Overfrakke. Inde i Dagligstuen stod Vaagekonen midt paa Gulvet, begge Pigerne græd ved Døren. De saá paa William, og Vaagekonen sagde, det var et slemt Øjeblik at komme over. Saa kom Nina ud fra Kabinettet.
Han havde lidt besværligt ved at gaa, men det var jo ogsaa for Hans Excellence allerede højt op paa Dagen. Han tog igen det tredje Brev og han gennnemskar Konvoluten med en Kniv. Hans Hænder var holdt op at ryste og Brillerne havde han revet af, saa han læste med sine blotte Øjne: Thorsholm den 26. Februar. Kære Papa.
Hvor glad vilde han ikke have været, om han nu selv havde kunnet flytte ind i det og om saa alt det, der var sket i Mellemtiden, kunde gøres usket. Ingen, ingen taabelige Ønsker om at vinde Anna for sig selv skulde da nogensinde plumre hans fredelige Venskab med hende. ... Der lyste Navnet Herding ham i Møde fra Dørpladen. Hans Ben kom til at ryste under ham.
Dagens Ord