United States or Niue ? Vote for the TOP Country of the Week !
Af Nysgerrighed efter at lære sin elskede at kende, tændte Psyche en Nat trods Forbud af Eros en Lampe og saa da hans skønne, ungdommelige Skikkelse. Hendes Haand kom til at ryste af Sindsbevægelse, saa at hun spildte noget af den hede Olie fra Lampen ned paa den sovende Gud, som vaagnede op og straks forlod Psyche, der trods al Søgen ikke mere kan finde den forsvundne Gud.
Qvam sprang ned, for Reservelægen kom ud: -De kan gerne lade Patienten trække lidt frisk Luft, sagde han; han var allerede ved Døren til Kvinderne. Qvam gik bagest; han rystede paa Tærskelen sine Ben i de hvide Sportsbukser, som vilde han ryste Støvet af sine Fødder. Ida gav de tre Gamle Mad, hun havde en egen, nænsom Maade at løfte dem op i Sengen.
Og om Bogholderen: Han bli'er, ryste mig, værre og værre, sagde han og rynkede Næsen, mens han blev ved at spise. Men Ida, der sad og saá paa ham, sagde og smilte: -Du ser saa godt ud, naar Du spiser; og hun førte sin Haand ind under hans Manchet op ad hans Arm. -Ja, sagde Karl, der lo; hvis jeg spiser godt; og han trykkede Armen ned mod hendes Haand.
Hun følte, hans Haand ryste i sin, og hendes Blik søgte hans Ansigt i Mørket. -Aa, sagde hun mildt, det er ikke saa slemt. Hun sagde endnu nogle Ord, mens hun blev ved at sé paa ham. Saa overvældede Smerterne hende paany, og hun slap hans Haand: Men jeg er meget træt, sagde hun ... Vi ses ... Og hun gav ham Tegn til at gaa.
Men da Moderen saa ham forsvinde ind i „den stærke Mand“s Hus, blev hun bange for, hvad der vilde ske, og begyndte at ryste over hele Kroppen. Et Øjeblik efter kom han ud, og da havde han „den stærke Mand“s smukke Datter under den ene Arm, ganske som om det kunde være en Bylt Skind.
Hun vendte sig om, Bertelsen var igen ude under Vandhanen med sine Hænder. -Naa, Bertelsen, sagde hun og tog ham om begge Haandled og rystede dem som i et Haandtryk: De er jo renvasket. Og mens hun et Nu blev ved at ryste den Syges vaade og røde Haandled, tænkte hun og smilte: -Stakkels Karl, han vilde skjule, at han var bedrøvet. Der blev uroligere inde hos Kvinderne.
De gamle Damer rokkede frem en for en og nejede og bøjede Hovedet over Hendes Højheds Haand. Hun sittrede lidt, naar hun følte de gamle, kolde Læber mod sin Haand. Hendes Højhed blev ved at smile, og hun saa' de gamle Frøkener ryste videre, rokkende paa de graa Hoveder.
Men netop da jeg lagde Fingeren paa Aftrækkeren, kom jeg til at tænke paa hans Moder, og jeg jog min Kugle gennem Bringen paa hans Hest. Jeg er bange for, at han slog sig slemt i Faldet, for det var et frygteligt Bums, men da jeg havde mit Brev at tænke paa, lod jeg atter Violette strække ud. Men de var ikke saadan at ryste af sig, disse Banditter.
Men du mente heller ikke, hvad du sagde før, min Dreng! Vel? Du var bare træt og ophidset af at gaa og mase med dine Tanker alene. Nu, du har mig at tale med, skal du se, at alting kommer i Orden igen! .... Giv mig nu Haanden paa, at du vil gøre, hvad der staar i din Magt for at ryste alle de syge og forrykte Ideer af dig. Naa? Helmuth rakte hende nu tøvende sin Haand.
Bare jeg ser ham, kommer jeg til at ryste; det er hans Øjne ! Jeg véd ikke, hvordan jeg skal forklare Dig det; men det er ligesom, man stod ganske nøgen, naar han ser paa En ! Han kan være nok saa høflig og venlig, men man er alligevel lige ved at skrige, »lad være at se paa mig med de Øjne!« Og saa har han samtidig saadan et væmmeligt snavset Smil.
Dagens Ord