United States or Vietnam ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Naa, her ligger han jo ret saa stadselig, sagde Bolling og sogte at le lidt: alle tre var de lige ved at bukke under for deres Sorgmodighed. -Ja, naar der nu bliver godt varmt, sagde Madammen, naar her nu bliver Varme. De vendte tilbage til Dagligstuen og satte sig igen, Tine nede paa Forhojningen paa Sybordets gamle Plads.
Her haver man og faaet at vide ved den onde Aands Tilkjendegivelse en Del onde Mennesker og Satans Lemmer, som skulde forvoldt de arme Mennesker dette Onde, af hvilke hidindtil ikkun en eneste er paagreben og sat fast, men synes at frugte lidet til nogen ret Bekendelse, formedelst hendes forstokkede Hjærtes Haardhed, førend flere af de andre bliver sat hver paa sit Sted, at den ene kan frygte for den anden.
Et Par Gange blev der varskoet, og efter den skuffende Pause begyndte Angrebet igjen, heftigere og med en voxende Fare svævende over sig. Minna var ganske bleg og kneb Læberne sammen. Da nu ogsaa jeg, sløvet af den lange Ventetid, gik flere Skridt nærmere for ret at se Virkningen af disse Kjæmpeslag, sprang hun efter mig og med et krampagtigt Greb i min Arm rev hun mig voldsomt tilbage.
Han har Ret, den velsignede Mand, han har Ret, det erfarede jeg hin Aften. Thi den Kamp, som man maa udstaae for at komme til at dandse med hende, de tusinde Paaskud, man maa finde paa, for at fjerne alle Medbeilere o derom har den ingen Anelse, som ikke har forsøgt det.
Men som han sagde dette, gav en af Svendene, som stode hos, Jesus et Slag i Ansigtet og sagde: "Svarer du Ypperstepræsten således?" Jesus svarede ham: "Har jeg talt ilde, da bevis, at det er ondt: men har jeg talt ret, hvorfor slår du mig da?" Annas sendte ham nu bunden til Ypperstepræsten Kajfas. Men Simon Peter stod og varmede sig. Da sagde de til ham: "Er også du af hans Disciple?"
Den bringer den naturlige Vedhængen ved Alt, hvad der er ejendommeligt for Hjemlandet, til Bevidsthed, og den omgiver de gamle Skikke, der har holdt sig paa Grund af Landets Fjernhed fra Hovedstaden, med et Skjær af noget Helligt, som der ikke maa røres ved, fordi det er et af Momenterne til at vise, at man er et særligt Folk, der har Ret til at have sit særlige Sprog; den holder fast paa Nationaldragten, og det i den Grad, at selv Kvinder fra Byerne, gifte med Mænd i fremtrædende Stillinger, stadig bevarer denne Dragt og ikke engang lægger den af, naar deres Mands Embedsstilling medfører en Flytning til andre Egne af Landet; den nærer i sin Beundring for den Tid, da det nationale Sprog var hædret og mægtigt, en dyb Kjærlighed til Alt, hvad der er gammelt og minder om den svundne Tid.
Ingen kan koge en friskfanget Rødspætte bedre end saadan en mindreaarig Kutterkok; Fiskerne, der her er fremragende Smagsdommere, nyder i Tavshed den lækre Ret. Søren føler sig hædret i sit Kald. Det er bleven Middag, da vi ankrer det fornødne Antal Mil vesten af Hirtshals, hvor vi har Skraaning til det dybe Vand.
-Til Nytte? Jeg.... Priorinden forstod pludselig, og de blev blodrøde begge to. -Ja, sagde Frøken von Salzen, De maa ret forstaa. Man ved jo, saadan en Ekvipering er dyr.... -Jeg ... Priorinden kunde knap faa Ordene frem jeg har jo sparet, sagde hun. Tak, men jeg har selv. Tak! Hun fandt ikke mer at sige, og Frøken von Salzen rejste sig forvirret.
Min Haand rystede, saa jeg slog en Klat, og jeg maatte rive det Ark itu, saa skrev jeg et andet. Blot et Par Ord. Jeg var forskrækket; jeg kunde ikke sige kærlige Ting i et Brev, jeg havde ikke engang sagt mange til ham endnu. "Jeg blev glad for dit Brev," begyndte jeg, "jeg synes, at Lady Merrenden har Ret. Jeg vil være hjemme Klokken tolv og være meget glad ved at se dig."
Anna svigter ikke, og hun vilde ogsaa blot blive ulykkelig, hvis hun gjorde det." "Jeg kan ikke lide saadan Tale, Flyge. Det vil jeg sige Dig, det kan jeg ikke. Jeg synes ligefrem, Livet ikke var værd at leve, hvis Du havde Ret." "Hvem siger ogsaa, at det er det?"
Dagens Ord