United States or Palestine ? Vote for the TOP Country of the Week !


Vi skulle jo alle fremstilles for Guds Domstol. Thi der er skrevet: " sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert Knæ bøje sig, og hver Tunge skal bekende Gud." Altså skal hver af os gøre Gud Regnskab for sig selv. Derfor,lader os ikke mere dømme hverandre, men dømmer hellere dette, at man ikke give sin Broder Anstød eller Forargelse.

Han laa inde paa Kontoret med en Revolver i hver Haand, og Nøglen sad i Pengeskabet. Der kom engang en Skriver fra et Kontor inde i Byen paa Jagt herude. Han holdt mest af at skyde Solsorter. De var saa lette at ramme, naar de sad stille i Træerne. Og han førte Regnskab baade over de Skud, han ramte med, og de Skud, der gik forbi.

Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere. Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham. Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, og Gælden betales.

Og ingen Skabning er usynlig for hans Åsyn; men alle Ting ere nøgne og udspændte for hans Øjne, hvem vi stå til Regnskab. Efterdi vi altså have en stor Ypperstepræst, som er gået igennem Himlene, Jesus, Guds Søn, da lader os holde fast ved Bekendelsen!

-Naa, sagde han langtrukkent: saá er det kriminelt. -Det er en slem Lømmel, mumlede Karl, da Parret var forbi. Han blev siddende og stirrede stift paa Spidsen af sin Cigar, til han sagde som En, der har opgjort et ulysteligt Regnskab: -Naa, hun holder s'gu nok Bøtte. Men han blev alligevel siddende tavs, med et Udtryk, som Cigaren ikke smagte.

Ida laa i sin Seng, og, ganske sagte, listede hun, under Tæppet, sin Haand ind under Moderens Hovedpude, hvor Portemonnæen laa. I Mørket fik hun to Tokroner ud og lagde Pengepungen tilbage. Moderen holdt aldrig Regnskab uden med de smaa Pengestykker. Nu var der ganske stille; i det hele Hus kun Moderens Stønnen. Ida gemte de to Pengestykker i sin Strømpe.

Lader os da ved ham altid frembære Gud Lovprisnings Offer, det er: en Frugt af Læber, som bekende hans Navn. Men glemmer ikke at gøre vel og at meddele; thi i sådanne Ofre har Gud Velbehag. Lyder eders Vejledere og retter eder efter dem; thi de våge over, eders Sjæle som de, der skulle gøre Regnskab for at de gøre dette med Glæde og ikke sukkende: thi dette er eder ikke gavnligt.

"Nej men Mo'r hoster," svarede han. Høg sukkede. "Men det gaar ikke an vi maa flytte din Seng ." "Jeg kunde dog ikke sove alligevel. Jeg er bange ..." Høg sukkede igen, et dybt, hjælpeløst Suk. "Du kan faa lidt Sovesaft," sagde han. Selv brugte Høg Masser af Opium, Morfin og Cloral, han brugte det sammenblandet, Lægen holdt ikke mere Regnskab med denne ødelagte Naturs Hjælpemidler.

En Del af dem gaar tidligt om Foraaret ud i Fjorden, og naar de, fede deraf, vender tilbage, fanges de ved Elven. I omtrent tyve Aar er der af Ojuvainaths Fader og siden af ham selv ført Regnskab over den aarlige Fangst. Langt fra at tage af synes de tvertimod at være i Tiltagende. Selvfølgelig er det kun en meget ringe Del af de Laks, der gaar op, som fanges.