United States or Poland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han fortalte mig blandt andet, da han havde opdaget, hvem jeg var, at han havde kendt Papa Papa var i samme Regiment som han og at han var sin Tids kønneste Mand. Masser af Kvinder var forelskede i ham, men han var et troløst Væsen, og han red bort fra dem. "Han morede sig sandsynligvis, tror De ikke? Og han havde det Held at dø paa sit Livs Højdepunkt," sagde jeg.
Han bed Læberne sammen: Der er Deres Pidsk, sagde han. Skal vi saa ride hjem. De red langsomt ved Siden af hinanden paa de stønnende Dyr. Da de kom ud paa Veien, sagde Ellen: -Carl jeg skal ikke oftere gøre Dem forskrækket ... Det siger De, sagde han. Og ingen af dem vekslede mere noget Ord paa den lange Vei. Efter saadanne Scener var Ellen dobbelt fortvivlet.
Natten var meget stille, og man hørte neppe en Lyd undtagen af og til en gryntende Støj af de tøjrede Æsler, Flammernes Hvislen, en eller anden Natfugls Skrig og én Gang en Sjakals Hyl mellem Klipperne. Den næste Morgen lidt efter Daggry hævede vi Lejren, lagde Pakkerne paa Dyrene igen, besteg dem og red. De første ti Mil eller saa var Vejen forholdsvis jævn.
"Saa vil jeg med Deres Tilladelse gøre Dem Følgeskab saa langt," bemærkede jeg, "thi den længste Vej bliver i dette Tilfælde den hurtigste." Og dette viste sig ogsaa at være Tilfældet, thi denne Vej førte bort fra Hæren ind i et Land, der var besat af Kosakkerne, og den var lige saa øde, som den anden var befærdet. Duroc og jeg red i Spidsen med vore seks Husarer klaprende efter os.
-Den unge Greve har været tidlig oppe, sagde Pigen. Han red ud Klokken syv. Ellen blev bleg ved at høre hans Navn, og hun følte, at hendes Hjerte bankede stærkt. -Ja saa. Red han ud ... sagde hun. Og i det samme blev hun bange paa ny ... Hvorfor var han redet ud? Saa tidligt netop efter Ballet, saa tidligt. Hvorfor var han dog redet ud? Havde han hun turde ikke tænke ud. Gode Gud om ogsaa han ...
Jeg kaldte mine Mænd sammen, befalede dem at vente paa mig og red saa ud i Strømmen. Dyret var saa lille, at Vandet naaede helt op over Sadlen, da jeg naaede det dybeste Sted. Men trods megen Prusten og mange Forsøg paa at vende om, fik jeg det til at gaa videre, og vi naaede til sidst sikkert over paa den anden Side.
Baronen . Naa, ud med Sproget! For Djævlen, kan hun lukke Munden op? Geheimeraadinden . Rolig, Hr. Baron! I forskrækker hende. Ikke sandt, Bodil? Baronen . Væddemaal! Hvad for et Væddemaal? Red for dig og det strax? Jeg la'er mig ikke sætte Blaar i Øinene.
Saa tog Ellen Kikkerten bort, satte den atter for og blev rød: Hun vilde have troet, det var hende selv, der red. -Ja, Ligheden var forbausende. Hun følte en Beundring, mens hun betragtede sin egen Skønhed hos en anden. Pludselig vendte hun sig for at sé paa Carl. Han sad med Kikkerten klistret til sine Øine: -Det er en deilig Hest, sagde hun.
Det behøvede man ikke at bede ham om to Gange, han gik hen til sin Kamel, steg op paa den og med et kort Nik til mig red han hen ad Vejen. Saa snart han var forsvundet, gik jeg ned til Vandet og kaldte paa mine Mænd, for at de skulde komme over, hvilket de gjorde. Da de var kommet i Land, befalede jeg dem at følge mig; vi forlod saa Vadestedet og red i hurtig Skridtgang op ad Vejen.
Han strøede Penge ud. Inden Værkstedet var færdigt, købte han en mecklenburgsk Ridehest og red med Nina, hvem han forærede en Ridedragt af mørkegrønt Fløjl, en noget excentrisk Amazonedragt, han lod komme fra Hamborg.
Dagens Ord