United States or Palestine ? Vote for the TOP Country of the Week !
Frøken Petersen kom ud af sin Stue, vims og forpustet: -Hvad er Klokken. -Den er mange, sagde Ida. Den var altid mange, naar Frøken Petersen kom op om Aftenen. -Ak, ja, De er rar og venter. Jeg løber ind til The.... Ida nikkede kun, hun var saa vant til at maatte vente paa de andre en Halvtime efter Tjenesten. Hun satte sig ind under Blusset i Salen og gav sig til at sy.
Fru Bai nynnede hen ad Vejen. Naar de kom hjem, blev hun staaende i Døren, mens Bai hentede Haandlygten og gik over og saa' efter Sporet til Nattoget. Han kom tilbage. Naa sagde han. Katinka aandede ud i Luften, langt. -Hvor Kulde er rar, sagde hun, og slog ind gennem sin egen Aande i Luften med Haanden. De gik ind. Bai laa i Sengen og røg en Stump Cigar.
"Hvad var det?" spurgte William hennefra. "Det første var af Rubinstein," han sad og saá ind i Lyset paa Flygelet. "Det var saa mildt," sagde William. "Aa ja," Hoff rejste sig og lukkede, "et Flygel er en ganske rar Ting." De talte ikke en lille Tid. Saa sagde William for at komme bort fra dette: "Det er dog tre underlige Buster, De har, Hoff."
-Ja, sagde Frøkenen fra sin Stol, ja, det er rare Mennesker ... de Huus'er. Katinka blev ved at tale med dæmpet Stemme gennem Halvmørket, fra sin Krog. -Da Foraaret kom, hvordan han havde hjulpet hende i Haven; han havde plantet Roserne ud; han kunde alting.... -Ja, sagde Frøkenen, det er en rar Familje. -Og Sommerdagene der kom og Markedet ... alt fortalte hun om
Det vilde rigtignok være et tungt Stød ikke blot for hans gode Kone, men ogsaa for min Ven Immanuel. Jeg har aldrig set saa nydeligt et Forhold mellem Fader og Søn der er noget saa eiendommelig patriarkalsk Ak ja! #mig# kunde det sagtens røre, det var saa forskjelligt fra, hvad jeg fandt i mit eget Hjem. Kan du ikke godt lide Immanuel? han er virkelig saadan en god Fyr. Ja, vist saa, rigtig rar
Men nede ved Porten vendte ogsaa Ida sig igen og smilede, mens hun viste ham sin Pengepung, som hun rystede. Qvam var lige kommen ud af Mellemporten og saá efter Ida med Hænderne i Bukselommerne. -Véd De hva', sagde han til Karl: det var s'gu alligevel en rar Kone at ha'e siddende i en Landlægebolig.
Hun er sød og rar nok imod mig, men jeg kan alligevel ikke faa mig til at sige det, for hun er saa streng og fornem i hele sin Optræden over for mig, at jeg tror, at hun bare betragter mig som et Slags finere Tyende; hvad jeg jo ogsaa kun er. Nu maa Du ikke blive bedrøvet, lille Moder, for jeg vænner mig jo nok til det hele her.
Grev Scheele kom ridende, uden at nogen vidste af det, og da han hørte, at der var fremmede, vilde han ride igen; men han blev da. Ham synes jeg udmærket om, han er saa rar! men han kommer ikke nær saa ofte til os som før; det er Synd for Hendes Naade, thi hun har det jo meget alene, naar man er vant til København.
Katinka syntes ikke, hun havde haft saa rar, hjemlig en Jul siden længe, ikke siden hun var hjemme. Ikke, at der skete noget særligt og mer end ellers; de var hos Lindes med Huus og et Par andre, og Frøken Linde og Kapellanen kom til dem en Aften med Kiær og Huus. Frøknerne Abel var til Eftermiddagstoget og blev ogsaa bedt ind. Og efter Ottetoget dansede de i Ventesalen og sang til.
De spildte straks. Moderen konverserede for at aflede Opmærksomheden saa hun fik hektiske Pletter i Kinderne de talte om København og alle Bekendte: -Ja Du, sagde Tante Bothilde, Jane er jo uhyre rar. Men hun har sine Særheder. Man kan jo, Du, ikke faa sine Ben under hendes Bord, far hun begynder at tale om Konfessionerne.
Dagens Ord