United States or Papua New Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !


Naa ja, siger de ved Kaffebordet, altsaa ikke værre med en Vesterhavsstorm! Men i det samme ringer Telefonen og fortæller, at der om Natten er strandet et Skib ikke langt fra Hotellet strandet og splintret. Hvadfornoget! raaber de. I Nat! De begriber ikke, hvorledes der kan hænde noget saa spændende lige ind paa Livet af dem, uden at de har hørt det mindste de laa dog vaagne længe.

Ida-Yngst er saa udmattet, at hun segner. Hun kan ikke faa Vejret for Hjertebanken: Føl, siger hun og lægger Løjtnantens Haand ind til sit Bryst, hvor mit Hjerte banker. Katinka er Blindebuk og bliver svunget, saa hun knap kan staa. -Nej se mig til den dejlige Kone, raaber Frøken Agnes.... -Flæsk Flæsk. Katinka fanger Huus. -Hvem er det?

-Og egenlig er det dog saa lykkeligt.... -Løjtnant, raaber Frøken Ida: De er #styg#. Gamle Pastor Linde sidder ved sin Bordende med foldede Hænder og nikker. -Skal vi saa sige Mo'er Tak for Mad, siger han og rejser sig. Der bliver en Skraben og Takken for Mad Stuen rundt. Inde i Salen er Agnes allerede ved Klaveret: der skal danses.

Pludselig bliver en lille Pige, klædt paa som Frihedsgudinde, løftet op over Massen, og man raaber Vivat for hende. Men over det Altsammen, selv midt i Tummelen, er der den samme fredelige Søndagshøjtidelighed, en absolut Fornemmelse af, at man er ude i den dejlige Sommersol for at hvile sig efter Hverdagsslid og for at have det hyggeligt og rart.

Endnu medens vi var dybt inde i Husgangen, raaber han højt: „Judithe, Judithe! Fine Gæster! Sjældne fremmede!! Puh, den var ellers drøj at fragte herop; ser du, jeg har ikke glemt dig!“ Og han rakte hende straalende Toddy'en ud. Judithe rystede leende min Haand. Hun havde sovet og var i bar Særk. Frederiksen var saa overgiven over den gode Modtagelse, at han lo saa højt, at hele Huset vaagnede.

Huus læser paa det lille Papir: Dum Snak, siger han og river det over. -Huus dog, hvad stod der? -Alle Konditorsvende skriver om Kærlighed, siger Ida-Yngst over Bordet. -Frøken Ida det er Løjtnanten ska' vi to? Ida-Yngst vender sig igen og futter med Løjtnanten: Gud, hvor er 'et upassende, raaber hun.

De er hvide i Vindsiden med Sne langt op ad Barken. Han raaber til mig. Jeg kan ikke høre, hvad han siger, og han maser sig frem imod mig. Det er den eneste Fremmede, jeg har set i Dag, og jeg forundrer mig over, at der overhovedet er nogen ude i dette forrygende Vejr. Endelig staar han foran mig. Gud velsigne dig. Han gør Korsets Tegn. Isak!

-Jeg véd ikke, om du har #set# Ida, siger Louise-Ældst til Enkefruen. Man maa gaa i Jorden over hende. Ida Yngst er første Par med Løjtnanten. -Liv i 'et, raaber Frøken Agnes fra Klaveret. Hun spiller "Paa min Kanapé" saa det klirrer i Strengene. Bai danser med Katinka, til de skal Runde i Stuerne; med hinanden i Hænderne svirrer de ud gennem Dørene.

Hvad er der med lille Vilde? spurgte han og gjorde Røsten kælen. Lidt Hovedpine ... Aa Herregud! han bøjede sig og kyssede hende paa Kinden, som hun hurtig vendte til. Og saa din Hidsighed! sagde hun med mat Stemme Den gør mig altid saa nervøs. Du raaber saa højt! Jeg blev arrig paa den Torsk! bruste han op. Ja, ja, ja! ... Men tror du ikke ogsaa, at Niels har for meget om Ørerne?

Han bøjer sig, og Katinka føler paa hans Haar: Det er Huus, raaber hun. Gamle Pastor Linde klapper i Hænderne, at man skal tilbords. -Huus, siger Katinka, hvad er der i Vejen? der er noget i Vejen med Dem? -Hvor falder det Dem ind? -De er ikke saa glad i den sidste Tid ... som før.... -Der er ingenting i Vejen, Fru Bai.... -Og jeg, siger Katinka, er netop saa glad....