United States or Côte d'Ivoire ? Vote for the TOP Country of the Week !
Baaden skilte sig ud fra Mørket, Piben skingrede, et Raab derudefra besvaredes af Lastdrageren, og forbi Bro-Lygten foer en Lasso, der var lige ved at fange den skikkelige Hertz, og plaskede ned nogle Alen bagved ham.
I det samme lød der et Raab; jeg saae en stor bevægelig Lysning over mig og lidt til Siden, og hørte et stærkt Brag. Hele Klippestykket laa et Par Favne fra mig, og en løsreven Blok sprang nogle faa Alen borte.
Tummelen rundt i den store Borgestue gik højt, overalt lød Bægerklang og glade Raab. Genlyden glammede ned fra Hvælvingerne som en fordrejet Spejling af Støjen. De tyske Knægte begyndte at blive fulde, Klammeri tegnede det ogsaa til hist og her. De fleste af Byens Folk var gaaet hjem.
Februar, da Jack pludselig tilkaldte sin Ven, Dick, med Udbrudet: "Hvad er det der, ude i Vandet?" Dick Sand saa en Stund opmærksomt i den angivne Retning og meldte saa med høj Stemme: "Se ud, forud til Styrbord! Der flyder noget i Vindsiden!" Frelsen. Hidkaldt af Dicks Raab kom hele Besætningen løbende til Rælingen for at se, hvad det kunde være.
Han var aabenbart hensat i en Tilstand af sanseløs Rædsel, og maaske med god Grund, thi kort efter, at jeg havde forladt ham, hørte jeg et Bøsseskud og et Raab bag ved mig. Det kan jo have været en eller anden Jæger, der har kaldt paa sine Hunde, men i hvert Fald hverken saa eller hørte jeg senere noget til denne Mand.
De nærmede sig til Balustraden mod den store Gaard; og de hørte Stemmer og Raslen af Seletøi og Portierens Raab, der skreg til Kuskene ... Lyset fra "Ærestrappens" Kandelabrer slog op imod dem og blændede deres Øine. Kom lad os gaa. Men Ellen vilde sé, gik hen til Balustraden og lænede sig frem. Det er til Ballet, sagde hun. Sé blot.
Man hørte Hovslag i Gaden, hurtige Raab, Hornsignaler ... Stella fo'r op fra Vuggen ... "Mo'r dog," raabte William angst og rendte henimod hende. Nina løb bort fra Vinduet. Lige med ét gav begge Børnene sig til at græde. Hornene lød nu fra alle Kanter ilsomme Hovslag. Løb ... de raabte højt paa Gaden. Stella rev Vinduet op igen.
Blot se at tæmme dette rebelske Dyr, der arbejdede indeni En og som ikke gjorde anden Nytte end at sætte Menneskenes Tilfredshed med Livet paa Spil. Viggo Bøg vilde svare. Men i det samme rejste der sig i Mængden en uhyre Larm. Fra alle Kanter slyngedes der høje Raab mod Brydertribunen. Tusinder af glødende, ophidsede Ansigter var vendt mod de to Mænd deroppe.
Derpaa begyndte hun at raabe, første Gang med en noget skjælvende Stemme, men de to sidste Gange med rolig og sikker Stemme: »Andrea Margrethe! Andrea Margrethe! Andrea Margrethe!« Men neppe havde hun fuldført det sidste Raab, før en dump Stemme svarede »her!« og i det Samme saae jeg en lang sort Skikkelse reise sig fra den nye Grav.
Og dog kommer der en Tid paa Dagen, da hele denne Uro drukner næsten i en, som er endnu uendelig mange Gange vildere, og da alle disse hundredtungede Raab kun gjør Virkning som enkelte dæmpede Violinstrenge i et stort, fuldtbesat Orkester.
Dagens Ord