United States or Western Sahara ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa rettede han sig pludselig, strakte Armene frem mod sine Kone og raabte teatralsk: Du havde kunnet frelse mig, Johanne, om du havde villet! du kan det endnu, om du blot vilde række mig en forsonende Haand! Men du ifører dig stedse et Klædebon af Kulde og Foragt! Præstinden slog afværgende ud med Haanden. At du dog kan blive ved med den gamle Historie, Adolf! sagde hun.
Thi var han først kommen derud, saa kom han næsten aldrig ind igjen, for han vidste ikke, hvad han skulde sige. En Gang blev han staaende et helt Qvarteer og saae paa Andrea Margrethe, indtil Præsten fortalte ham, at slig »stum Tilbedelse« var ikke tilladt. Da nu Panterne skulde indløses og Dommene afsiges, fik jeg pludselig en Idee.
Faderen sagde: -Berry var et dejligt Dyr, og fik pludselig et Udtryk i sit Ansigt, som sad han endnu paa den skønne Halvblods Hingst. -Nej, men Stella, husker Du, sagde Marschalinden: hvor Papa blev vred, den Gang Du havde flyttet alle Hestene rundt i Baasene i Staldene. -Det var da værre, da de var i Rugmarken, sagde Moderen, der havde skubbet sin Stol halvt ud paa Gulvet.
Og der var en Lugt ved ham, en tør og harsk Lugt som den, Padder og andre Krybdyr udsondrer. Zacharias fortalte imidlertid en Historie, medens han lagde Knive og smaa Messingtænger tilrette paa Halmstolen, en fuldstændig tom og taabelig Sludder om ingenting, og han lo, pludselig ramlede der et Spektakel ud af Halsen paa ham.
Undertiden, naar han trængte ind paa hende og vilde aftvinge hende Tilstaaelsen af hendes Bekymringer med Kærtegn, kunde hun pludselig briste i Taarer: hun var gammel, naaet til Høsten, kunde intet give ham, som stod i Vaarens Førstegry ... Og hendes Kærlighed fyldte hende med Anger.
I havde vel hver sin Køje i Nat, stakkels Børn? spurgte den gamle Frue pludselig. Baronen brast ud i en høj Latter. Ja Herregud! sagde den gamle stødt man kan vel tale! I er jo da konfirmerede begge to! Hun er frygtelig, Vilde! hva'? Den Tale er du nok ikke vant til i Salonerne ovre i København. Eller i Buda-Pest! indskød Enkebaronessen. Mor! sagde Sønnen haardt og slog Haanden i Bordet.
Fru Uldahl bøjede sig beroligende hen mod hende: Vi bliver her, Ingwersen, sagde hun fortrøstningsfuldt Naturligvis bliver vi her! Rottbøl var med sin Dukkevogn trippet tilbage til Teltet. Hun stod og saa ud over Bugten, der spillede grønligt i Solen. Indtil hun pludselig standsede midt i Morskaben og gav sig bitterlig til at græde.
Dagens Ord